19. feb. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Hård dag for Elizabeth: Er ked af det

Dronning Elizabeth, Meghan og prins Harry
Dronning Elizabeth, Meghan og prins Harry
Foto: Ritzau/Scanpix
Det har på mange måder været en ganske vanskelig dag for dronning Elizabeth, der dog holder hovedet højt som altid.

For dronning Elizabeth, 94, har det helt sikkert været alt andet end behageligt at modtage den kontante besked fra prins Harry og Meghan om, at de ønsker at bryde helt med de royale pligter og dermed det britiske kongehus.

Dronning Elizabeth oplever udfordrende dag

Nyheden kommer på en dag, der i forvejen er ganske krævende for dronningen, hvis 99-årige mand prins Philip netop nu er indlagt på hospitalet.

Samtidig har der været rettet negativ fokus på kongehuset, fordi dronningens meget kritiserede søn prins Andrew fejrer sin 61-års fødselsdag i dag.

Fødselsdagen burde være en stor festdag, men den kendetegnes i stedet ved, at kongehuset og Andrew selv holder meget lav profil på baggrund af prinsens svære situation.

Viser følelser

Dronning Elizabeth viser styrke som altid, men i en meddelelse fra Buckingham Palace giver dronningen på vegne af den kongelige familie dog alligevel udtryk for, at man er berørt af, at prins Harry og Meghan har ønsket at bryde med kongehuset.

- Selvom alle er kede af deres beslutning, forbliver hertugen og hertuginden en del af den elskede familie, lyder det i dag i en meddelelse fra Buckingham Palace.

Er på Windsor

Dronning Elizabeth opholder sig netop nu på Windsor Palace, hvor hun får selskab af prins Philip, når han forhåbentlig snart udskrives fra hospitalet.

Læs mere om: