2. nov. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Midt i svær tid: Dronning Elizabeth sender rørende hilsen

Dronning Elizabeth
Dronning Elizabeth
Foto: Mega
Selvom dronning Elizabeth på grund af udfordringer med helbredet har meldt afbud til topmøde i Skotland, har hun alligevel bidraget med en bemærkelsesværdig hilsen.

Storbritanniens dronning Elizabeth er blevet rådet af lægerne til at hvile sig det næste stykke tid.

Det har Buckingham Palace meddelt ifølge BBC.

Dronning Elizabeth var på hospitalet

Siden den 20. oktober har 95-årige Elizabeth været ramt en smule på helbredet, og hun har blandt andet for første gang i otte år overnattet på et hospital.

Tvunget til afbud

Dronning Elizabeth måtte desværre på grund af helbredsudfordringerne aflyse sin deltagelse i COP26 – FN's klimakonference – i den skotske by Glasgow, hvor flere andre medlemmer af den britiske kongefamilie deltog.

Rørende royal hilsen

Dronningen har dog sendt en rørende videohilsen fra sit hjem på Windsor Castle til alle mødedeltagere, og i den forbindelse mindedes dronningen sin mand prins Philip, der arbejdede intenst for at sætte fokus på klimaudfordringerne.

Elizabeth udtrykte stolthed over Philips indsats og over, at prins Charles og prins William nu er gået ind i klimakampen.

- Menneskets påvirkning af miljøet var et emne, der lå min kære afdøde mand nært, sagde dronning Elizabeth i talen

- Det er en kilde til stor stolthed for mig, at den førende rolle, min mand udførte i at opmuntre folk til passe på vores skrøbelige planet, lever videre igennem det arbejde, som vores ældste søn Charles og hans ældste søn William udfører. Jeg kunne ikke være mere stolt af dem.

Læs mere om: