Prins Charles og Diana - Eventyret der endte ulykkeligt

Men det blev også historien om et ulykkeligt ægteskab og en opslidende skilsmisse.

Prinsesse Diana vil for evigt være i erindringen

Diana - dengang Spencer - og prins Charles fik en akavet start på deres forhold. Charles havde set en del til en af Dianas søstre, Lady Sarah Spencer, som han viste romantisk interesse for, og det var ved et af deres møder, at Charles for alvor fik øje på Diana.

Diana blev født i Park House i Sandringham, Norfolk, hvor familien Spencer dengang boede nærmest som naboer til Sandringham Estate - et af dronningens landsteder. Så Charles og Diana kendte hinanden allerede fra barnsben. Den første rigtige kontakt mellem de to skete dog først i 1977 i familien Spencers hjem i Althorp, og tilsyneladende var det midt på en pløjemark i forbindelse med en jagt. Først tre år senere indledte de et forhold.

Hemmeligt forhold

Og alt emmede da også - udadtil - af lykke og kærlighed i starten. Der havde længe været spekuleret i Charles' kærlighedsliv, og medierne overvågede enhver bevægelse fra hans side. Alligevel lykkedes det de to at holde deres forhold hemmeligt i længere tid. For nok var pressen opmærksom, men hverken mobiltelefoner med kameraer eller internettet fandtes som nu, hvor selv de mindste bevægelser hos de kongelige registreres. Derfor havde Charles og Diana mulighed for at se hinanden uden indblanding, og de lærte langsomt, men sikkert hinanden bedre at kende.

I sommeren 1980 gik det op for Charles, at 19-årige Diana var en potentiel hustru. Charles var i starten af 30'erne, og presset fra offentligheden voksede. Nu ville befolkningen have tronfølgeren gift, og Diana kom som sendt fra himlen.

Forholdet mellem dem udviklede sig for alvor, da Charles inviterede Diana på weekend om bord på kongeskibet, Britannia, og efterfølgende tog han sin kommende hustru med til Balmoral, kongefamiliens skotske residens, hvor Diana for første gang mødte både dronning Elizabeth og prins Philip, ligesom dronninge-moderen også var til stede.

Kort tid efter, nærmere betegnet den 6. februar 1981, friede den på det tidspunkt 32-årige Charles til Diana, som straks accepterede.

For prins Charles var Diana perfekt. Hun kom fra en god familie og var vant til at bevæge sig i de kredse, som det fandtes nødvendigt. Senere er det dog kommet frem, at det, der offentligt viste sig som en forelskelse, langtfra var det. Charles var ikke forelsket i Diana, men hun passede perfekt. Diana var derimod meget forelsket i Charles, og da han om aftenen den 6. februar 1981 friede til hende, slog hun en latter op, som om hun ikke helt troede på det. Hun accepterede dog frieriet og fortalte Charles, hvor meget hun elskede ham.

I første omgang holdt Diana og Charles dog forlovelsen helt for sig selv. I et par uger vidste ingen, hvad der var sket, og hvad der senere skulle ske.

Diana flytter ind på Buckingham Palace

Den 23. februar 1981 flyttede Diana ind på Buckingham Palace, og nu begyndte Dianas uddannelse som kommende prinsesse. For selv om hun i forvejen var vant til at begå sig i de øverste kredse, var det nødvendigt at lære hende alt om livet ved hoffet. Allerede dagen efter indflytningen blev det officielt, at England meget snart skulle være vidne til århundredets bryllup.

Samme dag gav parret deres første, fælles interview. Og da Charles blev spurgt, om han var forelsket, svarede han kryptisk "... hvad kærlighed så end betyder". På fingeren glimtede den ring, som Charles havde indkøbt til lejligheden. I nutidspriser ville den repræsentere en værdi på omkring 85.000 pund, svarende til 700.000 kroner, og den bestod af 14 diamanter, som omkransede en safir. Det, der gjorde ringen helt speciel i forhold til andre kongelige forlovelsesringe, var det faktum, at den var købt hos en juveler, og ikke fremstillet specielt til den vordende brud.

Postyr over ritual

Den dag i dag kan ringen stadig erhverves hos juveleren Gerrard i London. Prins Williams forlovelsesring til Kate Middleton er dog akkurat den, hans mor i 1981 modtog fra prins Charles.

Prinsesse Diana og Charles gift i St. Pauls Cathedral

Den 29. juli 1981 stod Storbritannien og ikke mindst London på den anden ende. Brylluppet foregik i St. Pauls Cathedral, for der var ikke plads nok i Westminster Abbey, som ellers normalt benyttes til kongelige bryllupper. Omkring 2.000 gæster var inviteret med, mens omkring 600.000 englændere stod langs ruten rundt i London. 750 millioner fulgte eventyrbrylluppet på TV, da Diana sagde "I do" til sin prins iført en kjole til 100.000 kroner med et otte meter langt slæb.

I selve bryllupsritualet var undladt passagen om, at Diana skulle adlyde sin mand i ægteskabet. En udeladelse, som skabte en del postyr i det ellers så konservative England, men som efter sigende var efter parrets eget ønske - måske mest Dianas.

Prinsesse Diana føder to sønner

Og Diana leverede i dén grad varen. Allerede i november kunne kongehuset meddele, at prinsessen af Wales var gravid med parrets første barn. Den førstefødte, prins William, kom til verden den 21. juni 1982, og allerede to år senere kunne parret kalde sig forældre til to raske drenge.

Diana tog fra starten føringen omkring opdragelsen af William og Harry. Hun gik imod flere engelske traditioner og blandede sig mere, end nogen anden kongelig mor havde gjort det i sine sønners gøren og laden.

Hun bestemte, når drengene skulle vises frem, og hvornår de skulle holdes væk fra mediernes søgelys, som helt naturligt voksede i disse år.

Prinsesse Diana blev dog af den brede befolkning betragtet som en meget dedikeret mor, som ikke blot accepterede alle traditioner og skikke inden for kongehuset. Hun valgte selv sine barnepiger og drengenes skoler, ligesom hun insisterede på selv at hente og bringe dem, når hendes egen kalender tillod det.

Det, der dog i første omgang så ud til at være det perfekte match, viste sig dog at skulle falde fra hinanden som et korthus i stormvejr.

Slangen i paradiset

I starten af 90'erne blev ægteskabet mere og mere belastet. I første omgang benægtede kongehuset dog eksistensen af problemerne, men måtte som bekendt senere krybe til korset.

For der var en slange i paradiset. Som Diana senere udtrykte det, var et ægteskab mellem tre personer måske en anelse for meget. Hendes berømte ord gik verden rundt: "There were three of us in this marriage, so it was a bit crowded".

For Charles havde nemlig genoptaget sit forhold til en tidligere flamme, Camilla Parker-Bowles, og i 1992 ramte den historie de engelske medier som en bombe.

Men for den engelske befolkning var det svært at finde den egentlige synder. For Diana havde tilsyneladende også kigget til anden side. I hvert fald kom det frem, at hun igennem længere tid havde haft et forhold til James Gilbey, og fælles for begge affærer var, at de blev understøttet af afslørende båndoptagelser og billeder. Senere kom det frem, at Diana også havde et forhold til sin tidligere ridelærer, James Hewitt.

separation var uundgåelig

I december 1992 kunne man så ikke holde nyheden tilbage mere. Premierminister John Major annoncerede, at en separation var uundgåelig. Charles gik på TV og fortalte brødebetynget om sit forhold til Camilla, og Diana talte åbent om Camilla som slangen i paradiset.

Nu startede en bitter strid, som i den grad var godt stof for medierne. Mere end tre år skulle der nemlig gå, fra parret blev separeret til deres endelige skilsmisse i 1996. Gryden blev med andre ord holdt i kog. For begge parter havde det svært ved deres nye roller.

Eventyret var slut, og det, der begyndte som århundredets kærlighedshistorie, blev kogt ned til en gemen skilsmisse - med alt hvad en sådan indeholder af hustrubidrag og retten til at se sine børn.

Økonomi og kongelig titel

17 millioner pund tog Diana med sig samt en titel, som kongefamilien flere gange truede med at tage fra hende, hvis hun ikke makkede ret.

Alle ved, hvordan historien på tragisk vis tog en uventet drejning. De fleste husker, hvor de var, og hvad de lavede den nat, prinsesse Diana omkom i Paris.

Men de fleste ønsker nok alligevel at huske den lykkelige fortælling om to mennesker, som forelskede sig, men som i sidste ende blev ofre i deres kamp mod hinanden