Prins William afslører nyt fra børneværelset
Lille prins George er en heldig fyr, for hans stolte far har nu afsløret, at han får et børneværelse indrettet med inspiration i den afrikanske savanne.
- Der skal være legetøjselefanter og næsehorn i hele værelset. Vi dækker det med, du ved, mange buske og sådan nogle ting. Vi får ham til at vokse op, som om han var på busksteppen, siger prins William i et interview med CNN.
Prins William forklarer, at hans kærlighed til Afrika er blevet videregivet til ham fra hans egne forældre, og at han altså har det samme i tankerne med hensyn til sin nyfødte søn. Hans afdøde mor lady Diana og faren prins Charles lærte ham i sin tid om truede dyrearter i Afrika allerede fra barnsben, og det er altså noget, han har tænkt sig at give videre til prins George.
LÆS OGSÅ:
- Hertuginde Catherine har fået hjælp til pasning af sønnen af sin mor
- Prins William sprudlede, da han gav interview om sin søn
Den nybagte far fortæller desuden, at han og hertuginde Catherine er ved at lægge det sidste stykke arbejde i deres nye hjem, der er en lejlighed i Kensington Palace. Parret skal flytte ind i den såkaldte lejlighed 1A, og de har samarbejdet med indretningsarkitekten Anne Allen i forbindelse med flytningen. Samtidig fortalte han i interviewet om, hvordan det var at vise sønnen frem for verdenen uden for St. Mary’s Hospital for få uger siden.
- Jeg tror, at jeg under alle omstændigheder var så høj sammen med Catherine over George, at vi virkelig var lykkelige for at vise ham frem til hvem som helst, der havde lyst til at se ham. Som enhver nybagt forælder ved, så er du kun glad for at vise dit nye barn frem, du ved, erklære, at han ser bedst ud, og er den bedste til alt muligt, siger prins William.
LÆS OGSÅ:
Fødslen har ændret alt
Hertugen af Cambridge indrømmer da også, at familieforøgelsen har vendt op og ned på alt i hans eget liv.
- Jeg synes, at de sidste par uger for mig bare har været en meget anderledes følelsesmæssig oplevelse. Noget jeg aldrig troede, at jeg selv skulle føle. Og jeg tænker igen, at det kun har været en kort periode, men en masse ting påvirker mig anderledes nu, siger prins William.
Prins William vendte tilbage sit arbejde som helikopterpilot blot to uger efter fødslen af sin søn, mens hertuginde Catherine stadig befinder sig i sine forældres hjem i byen Buckleburry sammen med prins George.