Prins William og Catherine fejrer bryllupsdag: Kommer babyen i dag?

Hertuginde Catherine og prins Williams blomsterbryllupsdag står lidt i skyggen af den længe ventede prinse- eller prinsessefødsel.

For fire år siden hvilede hele verdens øjne på prins William og hans smukke brud.

Kate Middleton blev til hertuginde Catherine af Cambridge, og hun så strålende smuk ud, da hun kørte gennem Londons gader i åben karet med sin mand.

Hertuginde Catherine mor få år efter

Bare to år senere bar ægteskabet så frugt.

22. juli 2013 kom lille prins George til verden på St. Mary’s Hospital.

Her på deres fire års bryllupsdag hviler alle royalisters øjne igen på parret – og St. Mary’s Hospital i London.

LÆS OGSÅ: Kate og William sender kaffe og kage til ventende fans

Venter på baby

For her skal hertuginden nemlig føde sit og prins Williams andet barn – og det kan ske, hvornår det skal være.

Og ifølge de mange britiske journalister, der allerede har taget opstilling foran hospitalet, vil blomsterbryllupsdagen være den helt perfekte dag for Kate at føde.

Stor utålmodighed

I hvert fald flyder det sociale nyhedsmedie Twitter over med utålmodige reportere, der venter på den lille ny prins eller prinsesse.

Utålmodigheden skyldes nok også, at hertuginde Kate selv tidligere har sagt, at terminsdatoen ligger fra midt-slut april.

Men enhver ved jo, at en baby kommer, når den – og ikke alverdens royalister og pressefolk – er klar.

SE BILLEDERNE FRA DEN DEJLIGE BRYLLUPSDAG I GALLERIET HEROVER.

LÆS OGSÅ: Prins William på seks ugers barselsorlov

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden