11. apr. 2021
Af Marianne Singer

Prinsesse Annes mindes far: Vi vil savne dig

Prinsesse Anne og prins Philip ved de olympiske lege i 2012. 
Prinsesse Anne og prins Philip ved de olympiske lege i 2012.
Foto: Ritzau Scanpix
Kongehuset har søndag aften delt rørende ord fra prinsesse Anne om sin far, prins Philip, der døde i fredags i en alder af 99 år.

Prinsesse Anne, 70, har søndag aften delt personlige og kærlige ord om sin far, prins Philip, efter at han døde fredag morgen i en alder af 99 år.

Deres forhold har altid været meget tæt.

Stor inspiration

"Du ved, at det kommer til at ske, men du er aldrig virkelig klar. Min far var min lærer, min støtte og min kritiker, men mest af alt er det hans måde at leve et godt liv på og den tjeneste, han så fint gav af, som jeg vil efterligne. Hans evne til at behandle enhver person som et individ i deres egen ret med deres egne evner skinner igennem alle de organisationer, han var involveret i.

Jeg anser det som en ære og et privilegie at være blevet spurgt, om jeg vil følge i hans fodspor og det har været en fornøjelse at have holdt ham opdateret om deres aktiviteter. Jeg ved, hvor meget han betød for dem, i Storbritannien, i Commonwealth og den videre verden.

Jeg vil gerne understrege, hvor meget familien værdsætter beskederne og minderne fra så mange mennesker, hvis liv han også berørte. Vi vil savne ham, men han efterlader en arv, som kan inspirere os alle."
- En meddelelse fra The Princess Royal efter hendes far, Hertugen af Edinburghs død", skriver kongehuset på deres officielle Instagram-profil søndag aften.

Til opslaget hører et dejligt billede af far og datter ved de olympiske lege i 2012.

Også prins Charles, prins Andrew og prins Edward har udtalt sig om deres far, læs deres ord her:

Læs mere om: