24. mar. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Royal dramatik: Fødte på gulvet i badeværelset

Zara Tindall
Zara Tindall
Foto: Mega
For Zara Tindall gik det ikke helt som planlagt, da hun skulle føde sit og gemalens barn nummer tre. Alt endte dog helt perfekt.

Zara Tindall, prinsesse Annes datter og dronning Elizabeths barnebarn, er blevet mor for tredje gang efter en dramatisk fødsel.

Zaras mand Mike Tindall, der er en hård nitte og tidligere anfører for Englands rugbylandshold, har fortalt om fødslen i sin podcast The Good, The Bad and The Rugby.

Mike er stolt af sin Zara

Mike bøjer sig i støvet for sin seje hustru, som klokken seks søndag aften fødte parrets tredje barn, en søn, på gulvet i badeværelset hjemme i privaten.

Parret har i forvejen to døtre, men de blev født under knap så dramatiske forhold som den lille fyr ved navn Lucas Philip Tindall.

Veninden hjalp til

– Heldigvis var Zaras veninde Dolly der. Hun var meget vigtigere end mig. Hun har været med til alle tre fødsler. Hun var der og indså, at vi ikke kunne nå til hospitalet, så vi fik fat i en måtte, løb ind på badeværelset, lagde et håndklæde på gulvet og gik i gang, fortæller 42-årige Mike i sin podcast.

Zara, 39, fik dog også professionel hjælp under fødslen.

Zara Tindall og Mike Tindall
Zara Tindall og Mike Tindall
Foto: Mega

Jordemoder kom ilende

– Jordemoderen, som skulle have været hos os på hospitalet, var ikke så langt væk, så hun kørte hertil og kom præcis, da vi var ved at forberede os til fødslen, og så kom jordemoder nummer to, da vi kunne se den lilles hoved, kommer det fra en overlykkelig far, der kan glæde sig over, at mor og barn har det godt.

Læs mere om: