10. apr. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Sådan trøstede Charles dronning Elizabeth

Dronning Elizabeth og prins Charles
Dronning Elizabeth og prins Charles
Foto: Mega
For prins Charles var det fredag en selvfølge at besøge sin mor dronning Elizabeth for at være ved hendes side efter prins Philips død.

Prins Charles, 72, er i sorg efter tabet af sin elskede far prins Philip, der fredag morgen sov stille ind på Windsor Castle.

Charles kom på besøg hos sin mor

For dronning Elizabeth var det i løbet af fredagen rart at få besøg af sin og prins Philips ældste søn prins Charles.

Efter den triste nyhed om prins Philips død kørte prins Charles ifølge det britiske medie Hello Magazine fra sit hjem i Highgrove til Windsor Castle for at besøge sin mor dronningen om eftermiddagen.

Elizabeths svære tid

Dronningen har oplevet en meget svær tid op til prins Philips død, og nu står hun tilbage helt alene.

Med prins Charles’ og resten af den royale familie støtte og folkets støtte skal hun nu videre.

Sorgens dag

For prins Charles har tiden op til sin fars død også været vanskelig.

Da prins Philip var indlagt på hospitalet i London i 28 dage i februar og marts, besøgte Charles sin far, hvilket ifølge engelske medier gjorde et stort indtryk på ham.

Netop fredagen den 9. april, som blev Philips dødsdag var i øvrigt prins Charles og hertuginde Camillas 16-års bryllupsdag.

En dag, der skulle have været en glædens dag, men som endte med at blive en sorgens dag for hele Storbritannien.

Læs mere om: