10. jan. 2023
Af Christinna Braun

Billederne siger mere end tusinde ord: Konstantin og Anne-Maries love story var uden sidestykke

Billederne siger mere end tusind ord - klik dig igennem billederne, der viser kong Konstantin og dronning Anne-Maries store kærlighed.
Dronning Anne-Marie og kong Konstantin mødte hinanden i 1959.

De mødte hinanden i 1959, hvor danske prinsesse Anne-Marie var 13 år, og græske kronprins Konstantin var 19.

Først senere begyndte kærligheden at spire – først for kronprins Konstantin, der havde set et billede af prinsessen i et blad og dermed besluttede, at han bare måtte se hende igen.

To år efter skulle Konstantins søster Sofia giftes, og han fik ordnet, at den unge og smukke Anne-Marie skulle være brudepige.

Til bryllupsfesten faldt Anne-Marie også for Konstantin, og samme sommer friede han til hende.

Vi har samlet en lang række billeder af parrets kærlighed gennem årene.

Se dem alle i galleriet over artiklen.

Parret blev gift den 18. september 1964. Konstantin var i mellemtiden blevet konge efter sin netop afdøde far, kong Paul 1, og Anne-Marie blev ved giftermålet dermed dronning af Grækenland.

Alt imens familien voksede, og der var kommet de første to børn til, havde militæret taget magten i Grækenland, og det skulle ende med at blive slutningen på landets monarki.

Efter et mislykket modkup i 1967 måtte kong Konstantin og dronning Anne-Marie flygte fra landet med deres to små børn, prinsesse Alexia og kronprins Pavlos. Familien flygtede til Rom, hvor deres tredje barn, prins Nikolaos, kom til verden.

Familien nåede at flytte til og bo i Danmark i et halvt år, inden de igen rykkede teltpælene op. Denne gang var det London, og her kom deres to yngste børn, prinsesse Theodora og prins Philippos, til verden.

Efter knap 46 år i eksil – 40 af dem i London – flyttede kong Konstantin og dronning Anne-Marie i 2013 hjem til Grækenland.

Selvom meget har prøvet at vælte kong Konstantin og dronning Anne-Marie gennem årene, holdt de altid sammen.

Vi har samlet en lang række billeder af parrets kærlighed gennem årene.

Se dem alle i galleriet over artiklen.

Læs mere om: