10. jan. 2023
Af Marie Krakau

Dronning Anne-Marie har mistet sin mand: Han var hendes livs kærlighed

Dronning Anne-Marie og kong Konstantin
Dronning Anne-Maries mand, kong Konstantin, er død, 82 år gammel. 

58 år nåede dronning Anne-Marie og kong Konstantin at være gift, før nyheden om kong Konstantins død kom den 10 januar. Han døde 82 år gammel.

76-årige dronning Anne-Marie deler nu skæbne med sine to søstre, dronning Margrethe og prinsesse Benedikte, og er blevet enke.

Konstantin og Anne-Marie mødte hinanden første gang, da hun var 13 år gammel i 1959. Konstantin, der på daværende tidspunkt var kronprins, var 19 år gammel, og mødet foregik i København, som kronprinsen besøgte med sine forældre og søskende.

Efter mødet sagde den daværende græske konge til sin hustru “Jeg håber, han gifter sig med hende en dag” fortalte kong Konstantin i 2014 til Billed-Bladet i forbindelse med deres guldbryllup.

Og giftede sig med hende, der var lige nøjagtigt, hvad han senere gjorde.

Mødtes i København

Konstantin fik allerede et godt øje til Anne-Marie ved første møde, mens hun ikke tillagde ham kærlige følelser.

Kronprins Konstantin havde et stort ønske om at møde Anne-Marie igen, og under påskud af at deltage i en sejler-konference, rejste han til Danmark, hvor han boede hos det danske kongepar.

Men for prinsesse Anne-Marie spirede følelser stadig ikke.

Kærligheden blomstrede under bryllup

Året efter, i 1962, begyndte kærligheden for alvor at blomstre mellem prinsessen og kronprinsen. Hun var 15 år, mens han var 21.

Det var under kronprins Konstantins søster, prinsesse Sofias, bryllup med den spanske prins Juan Carlos.

Og så tog det fart. Parret blev stormende forelskede.

I sommeren 1962 friede kronprins Konstantin til prinsesse Anne-Marie. Frieri fandt sted i Norge i en skov, under et øjeblik alene sammen.

Frieret bad Anne-Marie Konstantin holde tæt med overfor hendes forældre, dronning Ingrid og kong Frederik.

Først seks måneder senere blev det danske kongepar bekendt med deres datters forhold til kronprins Konstantin.

Blev låst inde

Det var Konstantin, der en aften i januar fortalte hans kommende svigerforældre om frieriet.

I affekt låste kong Frederik kronprins Konstantin inde på et toilet, da han ikke vidste, hvad han skulle stille op med ham, fortalte Konstantin i 2014.

Heldigvis gik der ikke længe, før champagnen kom frem og parret blev lykønsket af kongen og dronningen.

På trods af den stormende forelskelse, kunne parret ikke bare gifte sig.

Prinsesse Anne-Marie var blot 16 år, og kong Frederik ville ikke give sin yngste datter kongebrev, der ellers ville have tilladt hende at gifte sig, for hun var fyldt 18 år.

Der gik derfor yderligere knap to år, før Anne-Marie og Konstantin endelig kunne få hinanden.

Konstantin var i den mellemliggende periode blevet konge af Grækenland, da hans far, kong Paul var gået bort.

Efter at have ventet år på endelig at gifte sig, gik der ikke længe efter Anne-Marie var fyldt 18 år, til brylluppet stod.

Overdådigt bryllup

Blot 19 dage senere, d. 18. september 1964, kunne kong Frederik fører sin datter op ad kirkegulvet i den græsk-katolske domkirke Mitropolis i Athen.

Det overdådige bryllup blev af medier kaldt “Århundredet kongebryllup” og Athen stod på den anden anden, på dagen hvor kærligheden sejrede.

I en bagende hede, hvor temperaturen nåede hele 38 grader, ændrede prinsesse Anne-Maries liv sig for altid. Da hun ved giftermålet gik fra at være prinsesse til Danmark til at blive dronning af Grækenland.

Bryllupsrejsen gik til den idylliske græske ø Rhodos.

Kuppet

Herefter fulgte nogle år i Grækenland, hvor kongeparret udvidede familien først med datteren Alexia i 1965 og efterfølgende med sønnen Pavlos, der kom til verden i 1967.

Familiens liv ændrede sig dramatisk sammen år, som lille Pavlos kom til verden. En måned før hans fødsel fandt et militærkup sted i Grækenland. Kong Konstantin valgte at samarbejde, men lagde selv hemmelige planer om et modkup.

Dette forsøgte han at gennemføre i december 1967. Kuppet mislykkedes, og Konstantin og Anne-Marie måtte flygte ud af Grækenland til Rom, hvor de levede i eksil i flere år.

Her kom parrets tredje barn, sønnen Nikolaos, til verden.

Siden fulgte et liv i eksil der bragte dem fra Italien til Danmark og siden til London i 1974, hvor de etablerede sig.

To børn mere

De mange turbulente års store udfordringer gjorde kun båndet og kærligheden mellem kong Konstantin og dronning Anne-Marie stærkere. Det lagde de aldrig skjul på.

Efter flytningen til Storbritannien blev parret forældre til yderligere to børn. Først datteren prinsesse Theodora og siden prins Philippos.

Kong Konstantin og dronning Anne-Marie boede 39 år i London. De var efter militærkuppet i Grækenland blevet forvist fra landet, men i 2004, fik de igen lov til at bosætte sig i det land, hvor de blev gift.

Tilbage til Grækenland

Ni år senere i 2013 flyttede kong Konstantin og dronning Anne-Marie fra London til Grækenland, hvor de indtil 2022 boede i idylliske omgivelser i havnebyen Porto Heli.

I 2022 flyttede de til Athen, for at kong Konstantin, der kæmpede mere og mere med helbredet, kunne være tættere på sine læger.

Det har altid været lykkeligt

At de endelig kunne vende hjem til Grækenland betød meget for dem. Det satte dronning Anne-Marie ord på i 2014 overfor Billed-Bladet.

“Som sagt, mellem min mand og jeg har det altid været lykkeligt (livet sammen, red.), men nu gør omgivelserne os endnu lykkeligere. For vi er der, hvor vi ønsker at være. Hjemme i Grækenland. Vi startede her, vi er kommet tilbage igen. Cirklen er sluttet.”

Den 10. januar kom nyheden om kong Konstantins død, 82 år gammel. Dronning Anne-Marie og kong Konstantins kærlighed blev kun stærkere med årene og alle de sorger og udfordringer de mødte på deres vej.

Med kong Konstantins bortgang mistede dronning Anne-Marie sit livs store kærlighed.

Læs mere om: