Dronning Anne-Maries svigerdatter: Prinsesse Tatianas personlige projekt er dedikeret til afdød far
For to år siden stiftede prinsesse Tatiana sit hjertebarn ”BREATHE”, som er et fællesskab, der har fokus på det mentale helbred og aftabuiserer psykiske problemer.
Temaet er der en hel klar årsag til, for dronning Anne-Maries 41-årige svigerdatter har selv haft psykisk sygdom helt tæt på kroppen.
Hendes far, Ladislav, led af voldsomme depressioner og begik selvmord, da prinsesse Tatiana var syv år gammel. Det fortæller hun på både sin egen hjemmeside Tatianablatnik.com og på ”BREATHE”s hjemmeside.
Farens død, og den efterfølgende stilhed omkring den, har påvirket og formet Tatianas liv, og hun besluttede sig for at dedikere sin karriere til at hjælpe andre, der har psykiske lidelser tæt på kroppen.
På ”BREATHE”s hjemmeside skriver prinsesse Tatiana, at hele projektet og stiftelsen er dedikeret til faren.
”Dette projekt er dedikeret til Tatiana Blatniks far, Ladislav Blatnik”
”Papi, der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på dig og savner dig. En særlig tak til min mor, min familie og min mand for at lade mig fortælle min side af historien og støtte mig på denne rejse” - Tatiana
Læs mere om prinsesse Tatianas platform ”BREATHE” i linket herunder.
Prinsesse Tatiana og prins Nikolaos bor i Athen tæt på dronning Anne-Marie og kong Konstantin.