7. okt. 2021
Af Lene Skriver Bak

Dronning Maxima overrasker med utraditionel detalje på jakken

Dronning Maxima er gerne både modig og vovet, når det kommer til mode. Det bevidste den 50-årige dronning atter på travl arbejdsdag i Utrecht.

Dronning Maxima er kendt for sine dristige og anderledes valg, når det kommer til mode.

Den 50-årige hollandske dronning viger ikke tilbage for hverken stærke farver, vilde print eller markante accessories som store øreringe eller overdådige hatte.

Under et visit i Utrect med flere programpunkter i kalenderen viste dronningen, at hun gerne pifter sit ellers iøjnefaldende outfit ekstra op med en særpræget detalje.

Dronning Maxima havde valgt et orange jakkesæt med vidde i benene og bredt bælte i livet, skabt af yndlingsmærket Natan.

Dertil bar hun brune stiletter fra Gianvito Rossi og som prikken over i'et var jakkens revers smykket med en stor broche skabt i pailetter og perler og formet som en overdådig blomst.

Se nærmere på dronning Maximas outfit og smukke broche i galleriet øverst.

Dronning Maxima var i Utrect blandt andet for at markere etårs jubilæet for det såkaldte "Music Education Agreement", der arbejder på at sikre musikundervisning til alle børn i de hollandske skoler under initiativet "More music in the classroom".

Dronning Maxima er ærespræsident for initiativet og personligt engageret i sagen, fordi hun selv oplevede, hvor meget godt der kom ud af den musikundervisning, hun selv fik som barn.

Desuden bød dagen på et visit hos Trimbos Institute, der er Hollands institut for mental sundhed og afhængighed.

Læs mere om: