14. aug. 2013
Af Dorte Quist
Glæde midt i sorgen: Prinsesse Beatrix' nevø skal giftes
prins Jaime de bourbon-parma
foto: AOP
Midt i sorgen over sin søns død, kan prinsesse Beatrix glæde sig over, at hendes nevø har forlovet sig.
På trods af sorgen kan det hollandske kongehus glæde sig over, at prins Jaime de bourbon-parma har forlovet sig med sin kæreste, Viktoria Cservenyak.
Blot få timer inden budskabet om prins Frisos død kom ud, fortalte det hollandske hof, at prinsesse Beatrix' søster, prinsesse Irene kunne meddele, at hendes yngste søn havde forlovet sig.
LÆS OGSÅ:
- Privat kongelig begravelse for prins Johan Friso
- Dansk kongefamilie meget berørt over prins Frisos død
Det var mere end et år siden prins Jaime havde friet til sin kæreste Viktoria, og endnu er det ikke besluttet hvornår brylluppet skal stå.
Viktoria Cserenyak er født i Budapest, men har boet i både Ungarn, Schweiz og nu Holland. Prins Jaime har selv en tvillingesøster, Margarita, der er et minut ældre end ham selv.