
Det norske kongehus lavede en fejl i Epstein-sagen: Nu præciserer de

Siden den seneste omgang af nye filer relateret til Jeffrey Epstein, der var en dømt seksualforbryder og anerkendt rigmand, er der kommet mange historier om hans relation til den norske kronprinsesse Mette-Marit.
Netop det har det norske kongehus nu reageret på.

Her tager kronprinsesse Mette-Marit afstand fra Jeffrey Epsteins kriminelle handlinger, og hun er ked af, hun ikke tidligere har forstået, hvad det var for et menneske, han var.
Jeffrey Epstein døde i august 2019.
I udtalelsen giver kronprinsessen også en undskyldning, og hun beklager dybt, at hun har haft et venskab med rigmanden.
Det understreges også, at kronprinsesse Mette-Marit ønsker at gøre rede for sagen, men at hun står i en ”svært krævende situation”, og at hun har brug for at samle sig, før hun kan udtale sig mere.
Alligevel uddyber det norske kongehus en del om kronprinsesse Mette-Marit og til dels om kronprins Haakons kendskab til Jeffrey Epstein.
Det er også ting, som kongehuset tidligere har fremlagt. Alligevel er der én ting, der skiller sig ud.
Og her kommer det norske kongehus med en præcisering.
I 2019 forklarede kongehuset, at kronprinsesse Mette-Marit stoppede kontakten med Jeffrey Epstein, efter hun oplevede, han prøvede at bruge forbindelsen, han havde til hende over for andre personer.
Det norske kongehus understreger, at de sidste beskeder mellem kronprinsessen og rigmanden skete i 2014.
Tidligere har kongehuset dog udtalt noget andet, og det den fejl beklager de.
”Den sidste skriftlige kontakt skete i 2014. Beklageligvis har vi ikke husket det nøjagtige tidspunkt for det korrekt ved tidligere lejligheder,” skriver det norske kongehus.
Samtidig uddybes det – som det også blev gjort i 2019 – at møderne med Jeffrey Epstein er sket i sociale sammenhænge og overvejende er sket i USA, men at kronprinsessen har mødtes kort med ham i Oslo. Alle gange har der været andre personer til stede.
Her kommer det norske kongehus også ind på kronprins Haakons kendskab til Jeffrey Epstein.
Under en ferie i St. Barts har kronprinsparret mødt ham på gaden og hilst på ham. Det var første og eneste gang, kronprins Haakon har hilst på den.
Det understreges ifølge det norske kongehus, at i den periode, hvor kronprinsesse Mette-Marit har haft kontakt med Jeffrey Epstein, har hun ikke været bekendt med omfanget af hans kriminelle forhold, han var blevet dømt for, eller de anklager han senere fik mod sin person.
I 2008 erkendte Jeffrey Epstein ifølge Lex skyldig i rufferi af blandt andet en mindreårig, som han fik en dom for.
For tiden er kronprinsesse Mette-Marits søn Marius Borg Høiby i retten, hvor han er sigtet for 38 tilfælde.




