Mette-Marit og Haakon er et påskehit i Norge

Mette-Marit og Haakon

Mette-Marit og Haakon

Foto: Martin Høien
Norges kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon spreder glæde i en skøn påsketid.

Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon satte forleden gang i påskeberedskabet hos Røde Kors i Norge.

- Det arbejde, som de frivillige udfører både nu i påsken og året rundt, er utroligt vigtigt, sagde Haakon, da han og Mette-Marit i højt humør var en tur ude i det gode solskinsvejr for at give et nap med og samtidig fik hilst på deres landsmænd og - kvinder.

Mette-Marit og Haakon nød den friske luft

Åbningen fandt sted i den friske luft i Asker, hvor Haakon og Mette-Marit viste, at påsken får det bedste frem i dem..

- Er I klar til påsken med alt, hvad det indebærer, kom det fra Haakon, hvilket fik Mette-Marit til at storsmile.

Den royale indsats til fordel for Røde Kors-påskeberedskabet er et kæmpehit i Norge, hvor mange nyder at se Mette-Marit og Haakon på slap line.

God påske til den royale familie

På det norske kongehus’ og Røde Kors’ sociale medier vælter det ind med søde hilsner og kommentarer til kronprinsparret og hele den royale familie.

- God påske til hele kongefamilien. I er fantastiske mennesker, som gør en fabelagtig indsats for vores land, lyder det i en kommentar, mens andre bare er glade for at se Mette-Marit og Haakon sammen på job.

- Så fint at se Mette-Marit sammen med Haakon, god påske til jer begge og resten af vores dejlige kongefamilie, lyder det i en kommentar, mens en anden skriver ”tak for at I kom og bidrog til en flot digital åbning af påskeberedskabet”.

Spar 281 kr. på 13. nr. af BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden