31. dec. 2019
Af Marianne Singer

Sådan kan du følge Ari Behns bisættelse

prinsesse märha louise
Prinsesse Märtha Louise.
Foto: Martin Høien
Den norske tv-station NRK sender direkte fra Ari Behns bisættelse fredag den 3. januar.

Bisættelsen af prinsesse Märtha Louises eksmand, Ari Behn, bliver åben for alle, der ønsker at deltage, meddelte Geir Håkonsund, der har været manager for Ari Behn, fredag.

Ari Behn, der var en kendt og folkekær kunstner i Norge, bliver bisat fredag den 3. januar klokken 13.00 fra Oslo Domkirke.

Første juledag blev det meddelt, at Ari Behn havde taget sit eget liv.

Et sidste farvel

- Familien vil gerne have, at alle, der ønsker det, har mulighed for at sige et sidste farvel til Ari. Med tanke på det store fremmøde, man forventer, og de sikkerhedshensyn en sådan bisættelse kræver, er Domkirken i Oslo et naturligt valg, sagde Geir Håkonsund til norske VG.

Sender direkte

Geir Håkonsund bekræfter overfor BILLED-BLADET, at den norske tv-station NRK sender direkte fra bisættelsen inde i domkirken.

BILLED-BLADET følger naturligvis også bisættelsen, som man kan læse mere om på billedbladet.dk og i næste uges blad.

Det bliver biskop Kari Veiteberg fra Oslo, der kommer til at stå for bisættelsen.

Oslo Domkirke har plads til 900 mennesker.

Få rådgivning her

I forbindelse med omtalen af Ari Behns død gør redaktionen hermed opmærksom på rådgivningen Livslinien, der på livslinien.dk blandt andet skriver således: "Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Du er ikke alene om at have det sådan. De fleste mennesker har perioder, hvor livet eller en situation opleves som så svær, at de ikke kan magte den alene. For nogen fører krisen til selvmordstanker og uden hjælp måske til selvmordsforsøg og selvmord.Derfor er det afgørende, at du får fortalt et andet menneske, at du har det svært, så du kan få den hjælp og støtte, du har brug for. På Livslinien er vi vant til at tale om selvmord og selvmordstanker, og vi vil meget gerne tale med dig."Du kan også kontakte Livslinien, hvis du er pårørende eller efterladt til selvmord.Livslinjen har blandt andet telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-04 og chatrådgivning mandag og torsdag kl. 17-21 samt lørdag kl. 13-17.Læs mere på livslinien.dk

Læs mere om: