20. apr. 2021
Af Marianne Singer

Spændende nyt fra de spanske prinsesser

Prinsesse Sofia og prinsesse Leonor. 
Prinsesse Sofia og prinsesse Leonor.
Foto: Ritzau Scanpix
Prinsesse Leonor, 15, og hendes lillesøster, prinsesse Sofia, 13, kan glæde sig til at skulle på en spændende kongelig opgave med deres forældre, kong Felipe og dronning Letizia, senere på ugen.

Kong Felipe og dronning Letizia må være utroligt stolte af deres to døtre, prinsesse Leonor, 15, og prinsesse Sofia, 13.

Prinsesserne har adskillige gange imponeret til officielle arrangementer og senest var tronfølgeren, prinsesse Leonor, i marts på sin første solo-opgave.

https://imgix.billedbladet.dk/mega741941_011.jpg
Prinsesse Leonor på sin første solo-opgave, som var et besøg i Cervantes Institute i Madrid i anledning af instituttets 30-års jubilæum den 24. marts.
Foto: Mega
https://imgix.billedbladet.dk/mega741797_025.jpg
Prinsesse Leonor på besøg i Cervantes Institute i Madrid i anledning af instituttets 30-års jubilæum.
Foto: Mega

Ny spændende opgave

Nu er der igen spændende nyt fra de to kongelige søstre.

For det spanske kongehus har meldt ud, at kongeparret på torsdag, for første gang siden december, igen tager deres døtre med på en offciel opgave.

Sammen skal de, ifølge Pledge Times, indvie den nye ubåd i S-80-klassen Isaac peral.

Sammen med flere fremtrædende repræsentanter fra det spanske militær vil de overvære de første undervands-prøveture med ubåden.

Planer om flere

Ubåden, der er 80 meter lang og bygget af Cartagena’s Navantia skibsværft skal, hvis alt går vel med prøveturene, med tiden erstatte det spanske militærs 50 år gamle S-70 ubåd.

Der er planer om at kreere i alt fire ubåde i S-80-klassen, Isaac peral, Narciso Monturiol, Cosme garcia og Mateo Garcia de los Reyes.

Sammen i december

Sidst kongeparret var på officiel opgave med deres døtre var, da de sammen deltog i et møde med bestyrelsen af Princess of Girona fonden i Madrid den 11. december sidste år.

https://imgix.billedbladet.dk/20201211-200724-2-1920x1280we_1.jpg
Foto: Ritzau Scanpix

Der venter også prinsesse Leonor en spændende tid, når hun efter sommer begynder som elev på på den internationale linie på UWC Atlantic College i Wales.

Læs mere om: