23. jan. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Efter meddelelse om kroningen: Kong Charles og dronning Camilla sammen til smuk gudstjeneste

Dronning Camilla og kong Charles
Dronning Camilla og kong Charles
Foto: Ritzau/Scanpix
For Storbritanniens kong Charles og hans dronning Camilla var det en god oplevelse at være til gudstjeneste i en kirke, der betyder noget helt specielt for dem.

På en kølig og tåget søndag morgen spadserede kong Charles og dronning Camilla til gudstjeneste i St. Mary Magdalene Church ved Sandringham, og for Charles og Camilla var det skønt at besøge kirken, der har en så speciel plads i deres hjerter.

Charles og Camilla vinkede

Flere lokale hilste venligt på kongen og Camilla, der var klædt lunt på, så de kunne holde varmen på turen til kirken.

Camilla vinkede ifølge mediet Hello Magazine også til en flok børn, som havde samlet sig ved kirken.

Charles og Camilla ser frem til stor dag

Det var første gang, at Charles og Camilla viste sig offentligt, efter at der er kommet en meddelelse fra Buckingham Palace om detaljerne for kroningsceremonien i maj og om de tre fantastiske dage med fejring af kongen og dronning Camilla.

Den historiske kroningsceremoni finder sted den 6. maj med kirkelig højtidelighed i Westminster Abbey og royal procession gennem London til Buckingham Palace.

Også den 7. maj og den 8. maj er der store begivenheder planlagt i forbindelse med kroningen.

Den 7. maj er der således kæmpe koncert ved Windsor Castle.

Læs mere om: