Søndag, 18. december 2022 - af Malan Joensen

Medie: Her er kong Charles' næste træk efter Harry og Meghans Netflix-dokumentar

Harry og Meghan i Netflix-dokumentaren. 
Harry og Meghan i Netflix-dokumentaren. 
Foto: Ritzau Scanpix
Kong Charles er angiveligt dybt såret over Harry og Meghans beskyldninger.

Efter de sidste tre afsnit af Harry og Meghans Netflix-dokumentar har set dagens lys, står det klart, at parret ikke lægger fingrene imellem, når de fortæller deres version af, hvordan det har været at være en del af det britiske kongehus.

Prins Harry fortæller blandt andet, hvordan bølgerne gik højt til familiemødet på Sandringham, hvor stemningen efter sigende skulle have været helt i bund.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Mens de fleste iagttagere og royale korrespondenter i England er enige om, at kongehuset sandsynligvis vil følge deres sædvanlige modus operandi og ikke kommentere offentligt på beskyldningerne, så har avisen Daily Express været i kontakt med kilder tæt på kong Charles, der mener at vide, hvordan monarken har reageret på dokumentarserien, og hvad han vil gøre nu.

Det siges, at kong Charles er dybt såret over Harry og Meghans kritik af kongehuset. 

På trods af dette trumfer kong Charles' kærlighed til sin søn alt, og han har ikke opgivet håbet om en dag at kunne klinke skårene mellem de skarptoptrukne fronter i kongefamilien, forlyder det.

Ifølge flere kilder vil kong Charles ikke fratage Harry og Meghan deres titler som hertug og hertuginde af Sussex, og kongen håber, man vil kunne gennemføre et forsoningsmøde inden hans kroningsfestligheder i maj 2023. 

"Håbet er, at familien vil blive i stand til at komme videre og lægge fortiden bag sig, når støvet har lagt sig. Kong Charles elsker begge sine sønner, og han opgiver aldrig håbet om en lykkelig fremtid for alle. Hvis nogle altså kan stoppe med at fokusere på fortiden," udtaler kilden blandt andet til avisen.

 

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden