23. jun. 2022
Af Christinna Braun

Se billedet her: Første officielle maleri af prins William og hertuginde Catherine afsløret

Kate og William. 
Kate og William.
Foto: MEGA
Det første officielle maleri af prins William og Kate er blevet afsløret.

Prins William og hertuginde Catherine er gennem årene blevet fotograferet et utal af gange, og officielle billeder er blevet delt i forbindelse med store mærkedage og begivenheder.

Og nu er parret også malet sammen på et officielt portræt!

Kunstværket blev afsløret på University of Cambridge’s Fitzwilliam Museum torsdag, og det forestiller prins William og Kate stående side om side, mens de afslappet kigger ud til siden.

Kate bærer en skinnende grøn kjole med matchende stiletter.

Prins William står i et skarpt jakkesæt med blåt slip og den ene hånd i lommen.

Portrættet er malet af den prisvindende britiske kunstner Jamie Corethwas.

Kate og prins William var med til afsløringen af portrættet på Fitzwilliam Museet, og her fik de mulighed for at møde kunstneren bag samt Lady Sibyl Marshall, som ifølge Hello Magazine er hustru til den afdøde Sir Michael Marshall, som var idémanden bag portrættet.

Kunstneren Jamie Corethwas siger ifølge Hello Magazine om portrættet:

- Det var været det mest ekstraordinære privilegium i mit liv at blive valgt at male dette portræt. Jeg ønskede at vise Deres Kongelige Højheder på en måde, hvor de både fremstår afslappede og imødekommende samt elegante og værdige.

https://imgix.billedbladet.dk/20220623-130606-7-2624x4500maart.jpg
Foto: Ritzau Scanpix

Læs mere om: