Derfor er Silvia jaloux
Sveriges kongepar er flyttet på landet i denne mørke coronatid.
Dronning Silvia og kong Carl Gustaf nyder livet på Stenhammer Slot, som er omgivet af smuk natur.
Carl Gustaf og Silvia på Stenhammar
Forleden lagde kong Carl Gustaf på kongehusets sociale medier et fint billede ud af sig selv med hunden Brandie på tur i skovene ved Stenhammar Slot.
Brandie er syv år gammel er en fin bayersk sporhund.
Hunden har været hos kongeparret, siden den var hvalp.
Kongen er meget begejstret for sin hund, som kræver masser af motion og elsker opmærksomhed.
Brandie er vild med kongen
Brandie er bestemt også meget glad for kong Carl Gustaf.
- Ja, der er et varmt venskab mellem hund og herre, sagde dronning Silvia ved en tidligere lejlighed til Svensk Damtidning om kongen og hundens gode forhold til hinanden.
- Jeg er jo også meget glad for Brandie. Men kongen er den vigtigste. Jeg bliver næsten lidt jaloux en gang imellem, lød det desuden med et glimt i øjet fra dronning Silvia.