Derfor var Carl Philip og Victoria med til vigtigt møde før stor begivenhed
Kronprinsesse Victoria og prins Carl Philip elsker sport, og de følger intenst vintersportens mange discipliner, der er på programmet meget snart ved De Olympiske Vinterlege i Beijing i Kina.
Victoria og Carl Philip til olympisk møde
Vinterlegene afvikles fra den 4. februar til den 20. februar, og kong Carl Gustaf og dronning Silvia samt kronprinsesse Victoria og hendes lillebror prins Carl Philip har netop deltaget i et digitalt møde med Sveriges Olympiske Komité om Beijing-Legene.
Ved mødet talte repræsentanterr fra den svenske OL-komité og fra parasportens komité om de Olympiske Lege fra den 4. februar til den 20. februar og om Paralympics fra 4. marts til 13. marts.
Kongelig interesse for atleterne
For Victoria og Carl Philip og kongeparet var det godt at deltage i mødet og få et overblik over de svenske atleters forberedelser og medaljechancer.
Nu har Victoria og Carl Philip i hvert fald en fornemmelse af, hvilke discipliner der kan give medaljer til Sverige, og som er et ”must” for enhver blågul OL-fan at følge med i på tv.
For den royale familie var det også interessant at høre om, hvilke forholdregler sportsudøverne må tage på grund af corona-situationen.
Kronprinsessen og den royale familie hepper
Vigtigst af alt på mødet var det dog for Victoria og Carl Philip samt kongeparret at give udtryk for, at der er opbakning fra hele den kongelige familie til alle svenske atleter og para-atleter, der skal til Kina for at kæmpe for guld til Sverige.
Desværre må kronprinsessen, prins Carl Philip samt kong Carl Gustaf og dronning Silvia følge OL hjemmefra Sverige, da coronasituationen sætter en stopper for, at de kan taget til Beijing for at følge Legene.