Endelig skete det: Gravid Sofia besøger klinik
I Sverige er alle begejstrede for at se gravide prinsesse Sofia igen.
Efter en længere pause udenfor offentlighedens søgelys, var det skønt endelig at se et nyt billede af Sofia igen, da hun var tilbage på officiel opgave for kongehuset.
Prinsesse Sofia besøgte klinik
Prinsessen var i fin form under sit noget overraskende besøg til en helt speciel klinik på hospitalet Sophiahemmet, hvor prinsessen gennem længere tid har arbejdet som assistent.
På det nye billede fra Sophiahemmets klinik kan man se Sofias fine bule midt på maven, og så bærer hun naturligvis mundbind og visir.
Har det rigtig godt
Fra det svenske kongehus’ kommunikationsafdeling lyder det, at prinsesse Sofia har det rigtig godt i sin graviditet, og det er bestemt også det indtryk, man får, når man ser det nye billede fra de sociale medier.
Talte med patienter
Torsdag besøgte Sofia en klinik, hvor der arbejdes med patienter, som er ramt af spiseforstyrrelser.
Sofia lyttede til patienternes historier og fik meget med sig hjem.
- To vigtige budskaber, som jeg fik med mig, er, at man kan kan komme sig over sin spiseforstyrrelse, og at spiseforstyrrelser ikke behøver at kunne ses udadtil, sagde prinsesse Sofia blandt andet efter sit besøg på Sophiahemmet.