5. apr. 2022
Af Christinna Braun

Nyt familiefoto: Kronprinsesse Victoria og prins Daniel på vildt hotel med børnene

Prins Daniel og kronprinsesse Victoria. 
Prins Daniel og kronprinsesse Victoria.
Foto: Martin Høien
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel har nydt en overnatning på et vildt hotel med deres børn, prinsesse Estelle og prins Oscar.

Sveriges kronprinsesse Victoria og prins Daniel elsker kvalitetstid med deres to børn, prinsesse Estelle, 10, og prins Oscar på seks år.

Forleden fik den kongelige familie en på opleveren, da de sammen besøgte Ishotellet i byen Jukkasjärvi i det nordlige Sverige.

Det er Ishotellet selv, der har delt et dejligt familiebillede af kronprinsesse Victoria, prins Daniel, prinsesse Estelle og prins Oscar omgivet af is.

På Instagram skriver Ishotellet, at den kongelige familie bl.a. prøvede at køre hundeslæde og overnattede i suiten ”A Midsummer Night’s Dream”.

Designet af prins Carl Philip

Netop denne suite har kronprinsesse Victoria og familien nok hørt om flere gange før, for den er nemlig designet af børnenes onkel og Victorias bror, prins Carl Philip og Oscar Kylberg.

Oscar Kylberg er en af prins Carl Philips bedste venner, og under navnet ”Bernadotte og Kylberg” udfører de projekter og designopgaver for forskellige brands.

Se det dejlige familiefoto af kronprinsesse Victoria, prins Daniel, prinsesse Estelle og prins Oscar i iskolde omgivelser ved at klikke her.

Læs mere om: