12. mar. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Nyt fra hoffet: Sådan har dronning Silvia det nu

Kong Carl Gustaf og dronning Silvia
Kong Carl Gustaf og dronning Silvia
Foto: Jonas Borg/ Ritzau Scanpix
Det er en udfordrende tid i den kongelige svenske familie. Nu er der nyt om dronning Silvia, som har haft det hårdt de seneste uger.

For Sveriges royale familie er der nok af udfordringer i denne tid.

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel er ramt af corona og er i karantæne, og nu er der nyt om dronning Silvia, som for snart fire uger siden faldt og brækkede sit håndled og efterfølgende måtte på hospitalet for at få lagt armen i gips.

Dronning Silvia var uheldig

På en helt almindelig mandag morgen hjemme på Drottningholms Slot faldt Silvia så uheldigt, at hun pådrog sig et par brud i højre håndled.

Siden har hun haft armen i gips.

I gang med genoptræning

- Dronningens håndledsfraktur er ved at læges, og dronningen har det godt. Men hun er i rehabiliteringsfasen. Hun træner nu sit håndled i overensstemmelse med lægens råd, siger kongehusets kommunikationschef Margareta Thorgren, der til mediet Svensk Damtidning også fortæller, at dronningen har fået gipsen af, og nu bærer en stabiliserende håndledsstøtte.

Silvia i tv

Det var også denne mørke håndledsstøtte, som nogle seere måske lagde mærke til torsdag aften på svensk tv, da en tydeligt bevæget dronning Silvia og kong Carl Gustaf var til corona-mindegudstjeneste i kirken på Drottningholm Slot.

Læs mere om: