9. sep. 2016
Af Ulrik Ulriksen

Prins Alexanders dåb: Kronprinsesse Victoria og prins Oscar hyggede sig

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/3.04045444.jpg
Foto: All Over Press
Der var mange dejlige øjeblikke under prins Alexanders dåb. Kronprinsesse Victoria og hendes seks måneder gamle søn prins Oscar var i topform.

Da prinsesse Sofia og prins Carl Philips søn, prins Alexander, blev døbt i Drottningholms Slottskyrka, var kronprinsesse Victoria og lille prins Oscar i højt humør allerede ved ankomsten til kirken. Kronprinsessen gjorde sin entré sammen med dagens hovedperson, prins Alexander og hans forældre.

LÆS MERE: Prinsesse Estelle fejrede prins Alexander

Kronprinsesse Victoria var fadder og kom derfor ind til sidst. Hun havde sin yngste søn, prins Oscar, i favnen, og dér så han bestemt ud til at have det rart.

Mor og søn hyggede sig

I løbet af dåbshøjtideligheden var det en helt særlig og kærlig oplevelse at studere kronprinsesse Victoria med sin Oscar siddende på knæet. Han hyggede sig åbenbart så meget, at han slet ikke havde tid til at lukke øjnene.

https://imgix.billedbladet.dk/3.04045444_2.jpg
Foto: All Over Press

Han havde tydeligvis lyst til at holde øje med alt omkring sig, og han pludrede også en smule.

To små fætre i topform

Et helt særligt øjeblik var da kronprinsesse Victoria og prinsesse Sofia sad ved siden af hinanden - med sønnerne placeret tæt på hinanden.

LÆS MERE: Så sød er prins Alexander

Prins Oscar og prins Alexander fik straks øje på hinanden og så bare virkelig søde ud sammen.

Husk, at du kan se endnu flere flotte billeder fra dåben i det store gemmehæfte, der følger med BILLED-BLADET i næste uge.

Læs mere om: