Fredag, 6. maj 2016 - af Juliane Olsen

Prins Daniel til skoledreng: Derfor skriver jeg ikke autografer

Prins Daniel

Prins Daniel

Foto: AOP
Under et besøg på en skole i Malmø blev prins Daniel spurgt, om han ville skrive en autograf, og her måtte han forklare, hvorfor det ikke kunne lade sig gøre.
Den 42-årige prins Daniel fik under et besøg på Värnhemsskolan i Malmø et ganske særligt spørgsmål.   Mens han forklarede et flok skolebørn, at han netop havde besøgt nogle ældre elever på skolen, var der nemlig en dreng, der havde et ærinde.   Han ønskede nemlig at få prins Daniels autograf som et varigt minde, men dette ønske måtte prinsen desværre afslå ifølge Svensk Damtidning.   LÆS MERE: Kronprinsesse Victoria og prins Daniel tog i kirke uden børn  

Prins Daniel afslog

- Jeg må ikke skrive autografer. Hvorfor? Altså må og må, men det gør jeg aldrig, for så giver jeg autografer til jer, og det er ikke rimeligt over for de andre, lød svaret.   Prins Daniel forklarede samtidig, at han havde et efterfølgende program, han skulle nå, og at det ikke var muligt, hvis alle elever skulle have autografer.   I stedet foreslog prins Daniel, at han kunne stille op til et billede sammen med eleverne, og det var de helt med på.   LÆS MERE: Prins Daniel: Jeg var ingen mønsterelev  

Fotografen tog billede

Flokken af børn stimlede hurtigt sammen omkring prinsen, hvorefter en fotograf på stedet beredvilligt knipsede løs.   Årsagen til, at prins Daniel afslog den kække skoledrengs forespørgsel er naturligvis først og fremmest, at det ikke er skik og brug at kongelige skriver autografer.   Men det var naturligvis lidt for indviklet for prins Daniel at forklare børnene, så det svar han fandt frem må siges at være mere egnet i situationen.   Mors Dag gave: Køb 12 numre af BILLED-BLADET og få 2 biografbilletter

 

Læs mere om:

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden