Prinsesse Sofia fortæller om eventyret med prins Carl Philip
Et af årets TV-mæssige seerhits i Sverige er "Året med kungafamiljen" med højdepunkterne fra det royale år på den anden side af Øresund.
Programmet, der sendes i aften tirsdag klokken 20.00 på SVT1, byder blandt andet på prinsesse Sofia, der fortæller om kærlighedseventyret med prins Carl Philip, og om deres vidunderlige sommerbryllup.
SE BILLEDERNE: Prinsesse Sofia og prins Carl Philips 2015 i glimt
Prinsesse Sofia: Skøn opmærksomhed
Mens der vises skønne TV-billeder fra kærlighedsfesten lader Sofia sig interviewe og fortæller, at hun og Carl Philip var så tilfredse med alt på dagen.
- Vi fik så skøn opmærksomhed. Både i Sverige og uden for for Sveriges grænser, siger prinsessen i programmet. Hun fortæller også om sit vigtige arbejde i Sydafrika, hvor hun arbejder med det sociale projekt Project Playground.
Estelle på banen
Den svenske TV-udgave af "Året i kongehuset" har flere lækre ingredienser at byde på, og naturligvis er prinsesse Estelle på banen.
Kronprinsesseparrets datter tiltrak sig masser af opmærksomhed på de store officielle festdage med kongelige i centrum.
Hun var blandt andet i topform på sin mor Victorias fødselsdag i juli.
VIDEO: Kram fra prinsesse Estelle på kronprinsesse Victorias fødselsdag
Rejse til Sydamerika
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel havde ikke Estelle med, da de var på en spændende officiel rejse til Sydamerika og landene Colombia og Peru.
Den sydamerikanske ekspedition bød på lidt af hvert, og der også er højdepunkter fra den rejse på plakaten i TV-ruden i aften.
LÆS MERE: Gravid kronprinsesse Victoria får hviletid under udlandsrejse
Nicolas blev døbt
Prinsesse Madeleine og Chris O'Neills søn, prins Nicolas, blev døbt for fuld musik og babygråd i Drottningholms Slottskyrka, og det var bestemt en festdag, som fik stor opmærksomhed.
Især lidt af den den kirkelige ceremoni, der bød på et dåbsbarn med en fornem stemmepragt, kan sagtens tåle et gensyn.
To millioner seere
Aftenens udgave af "Året med kungafamiljen" plejer at lokke over to millioner svenske seere til TV-skærmen, og alt tyder på, at det igen bliver tilfældet i aften, hvor der nok også er en del danskere, som kigger med.
Se eller gense BILLED-BLADETs skønne 25 minutter lange kavalkade med alt det bedste fra året, der er gået