Stor aften med Sveriges kongelige familie som stjerner
For svenske tv-seere er et af årets absolutte højdepunkter, når vore blågule naboers svar på DR, SVT 1, blænder op for ”Året med kungafamilien” eller ”Året i kongehuset”, som programmet ville blive kaldt i Danmark.
Store forventninger til Carl Gustaf og Victoria
Denne gang er udsendelsen noget helt særligt på grund af det corona-år, alle har været igennem.
Kong Carl Gustaf har markante meninger om situationen i Sverige, og i programmet er der også stor fokus på kronprinsesse Victorias indsats i år.
Der er naturligvis også fuld fokus på altid flittige dronning Silvia.
Madeleine i Florida
Prinsesse Madeleine medvirker desuden i et interview lavet i Florida i USA, hvor hun bor med sin mand og deres tre børn.
Madeleine fortæller om et år med store udfordringer for alle i Florida.
Prinsesse Sofia er populær
Og så er der også fokus på prins Carl Philip og prinsesse Sofia.
Især Sofia har gjort stort indtryk på alle, fordi hun under coronakrisen har arbejdet som assistent på Sophiahemmet Hospitalet i Stockholm.
”Året med kungafamilien” vises på svensk tv, SVT 1, mandag aften den 21. december klokken 20.00.