8. jun. 2019
Af Marianne Singer

TILLYKKE: Prinsesse Madeleine og Chris O'Neill fejrer seks-års bryllupsdag

prinsesse madeleine
Prinsesse Madeleine og Chris O'Neill.
Foto: Mega
Prinsesse Madeleine fandt lykken med Chris O'Neill efter en brudt forlovelse. Lørdag fejrer prinsesseparret seks-års bryllupsdag.

Det ser ud til, at prinsesse Madeleine og Chris O'Neill lørdag fejrer deres seks-års bryllupsdag hver for sig.

Ifølge Expressen måtte Chris O'Neill nemlig aflyse at rejse til nationaldagsfejringen i Sverige torsdag, fordi parrets to ældste børn prinsesse Leonore, 5 og prins Nicolas på knap fire år var blevet syge.

Kan mindes dejligt bryllup

Derfor blev Chris O'Neill i USA med de syge børn, mens prinsesse Madeleine fejrede den store dag i Stockholm med deres yngste , prinsesse Adrienne, 1.

Prinsesseparret vil dog uden tvivl sende hinanden mange tanker på deres store kærlighedsdag, hvor de kan mindes deres fantastiske bryllup i Stockholm den 8. juni 2013.

Fandt lykken

Først blev prinsesse Madeleine og Chris O'Neill viet i byens smukke slotskirke, og bagefter var der stor middag og fest i prinsesse Madeleines barndomshjem Drottningholm Slot.

For mange var det dejligt at se, at prinsesse Madeleine endelig havde fundet lykken.

Brudt forlovelse

Knap tre år tidligere havde prinsesse Madeleine brudt sin forlovelse med advokaten Jonas Bergström.

Derefter flyttede en dybt såret prinsesse Madeleine til New York, hvor hun så heldigvis fandt lykken med forretningsmanden Chris O'Neill.

Prinsesseparret bor til daglig med deres tre børn i Miami, Florida i USA, men har planer om at tilbringe hele deres sommer i Sverige.

Lyt til podcasten "Dronning Ingrid og kronprinsesse Mary - sorgen, kærligheden og skæbnen" herunder og find alle afsnit af "Danmarks royale podcast" her.

Listen to "Dronning Ingrid og kronprinsesse Mary - sorgen, kærligheden og skæbnen" on Spreaker.

Læs mere om: