19. feb. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Trist dag: Hele den kongelige familie er berørt af rygter om Victoria og Daniel

Kronprinsesse Victoria, prins Daniel og kongeparret
Kronprinsesse Victoria, prins Daniel og kongeparret
Foto: Martin Høien
Det er ikke en normal dag i det svenske kongehus i dag. For første gang nogensinde har et kongeligt svensk par været tvunget til at dementere rygter om skilsmisse. Sagen berører ikke kun kronprinsesse Victoria og prins Daniel men hele den kongelige familie.

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel har i dag truffet en stor beslutning.

De er gået ud i al offentlighed via de sociale medier og har fortalt hele verden, at de ikke skal skilles, selv om der har været tiltagende rygter om netop dette.

Victoria og Daniel har fået nok

Rygterne er opstået fuldstændig ud af det blå, og da der intet er om det, har kronprinsesseparret kommenteret rygterne på kongehusets Instagram-profil:

“Vi er blevet bekendt med, at der pågår en omfattende negativ rygtespredning vedrørende vores private relation. Påstande om svigt i relationen og en forestående skilsmisse. Under normale omstændigheder kommenterer vi ikke på rygter og spekulationer. Men for at værne om familien ønsker vi at gøre det klart, en gang for alle, at de rygter som nu spredes intet har på sig.”

Pressemeddelelsen er underskrevet af kronprinsesse Victoria og prins Daniel selv.

Kronprinsesseparret har været gift siden 2010 og har to børn, prinsesse Estelle og prins Oscar.

Alle kender til de usande rygter

Mediet Svensk Damtidning har været i kontakt med det svenske kongehus’ kommunikationschef Margareta Thorgren for at høre, om sagen har påvirket andre end kronprinsesseparret.

Altså om den øvrige royale familie har bemærket rygterne, og Margareta Thorgren gør det klart, at eftersom rygterne er spredt via de sociale medier og digitale platforme af en vis størrelse, så har det været noget nær umuligt for medlemmerne af den svenske kongelige familie at undgå at bemærke de ærgerlige og usande historier om Victoria og Daniel.

Derfor er hele den kongelige familie berørt af den ærgerlige sag.

Sker igen og igen

Gennem længere tid har man fra kongehusets side konstateret, at der igen og igen spredes rygter, der skader kronprinsesseparret og hele den kongelige familie.

Det har nu nået en sådan styrke, at Victoria og Daniel i dag måtte reagere med et dementi.

Margareta Thorgren siger til avisen Expressen, at denne type udtalelser ikke er noget, den kongelige familie har for vane at komme med.

– Kronprinsesseparret er, som de offentlige personer de er, vant til, at de bliver omtalt i medierne, og at der skrives og siges ting, der ikke altid er sande, men i dette tilfælde har rygtespredningen været så omfattende, og det er derfor, at de kommer med en udtalelse, siger hoffets kommunikationschef.

Læs mere om: