3. jun. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Trist nyt for prinsesse Madeleine: Hoffet bør gøre noget nu

Prinsesse Madeleine
Prinsesse Madeleine
Foto: Mega
En ny undersøgelse viser, at svenskerne har mistet tilliden til prinsesse Madeleine. Nu mener royal ekspert, at hoffet bør gøre noget.

Sveriges prinsesse Madeleine har mange kvaliteter, og hun har gennem årene præsteret godt og stabilt som repræsentant for det svenske kongehus.

Alligevel har det svenske folk vendt tommelfingeren ned i en ny undersøgelse fortaget af instituttet Sifo.

Prinsesse Madeleine ligger sidst

Det er kronprinsesse Victoria, der er den mest populære i kongehuset.

I en ny Sifo-undersøgelse, som mediet som Svensk Damtidning har bedt om at få foretaget, er 54 procent af de adspurgte mest begejstrede for Victoria.

Kronprinsessen har de altså mest tillid til af alle i kongehuset.

Det ser til gengæld ikke godt ud for Victorias søster prinsesse Madeleine i undersøgelsen.

Madeleine har ikke vundet svenskernes tillid, og hun ligger allersidst på listen.

Debat i tv

Undersøgelsen og det triste resultat for Madeleine blev vendt og drejet i et indslag på den landsdækkende tv-kanal SVT, hvor Svensk Damtidnings chefredaktør Johan T Lindwall var gæst i programmet Morgonstudion.

Lindwall mener, at Madeleines dalende popularitet er noget, hoffet bør være opmærksomme på og gøre noget ved nu.

Det er foruroligende

– Det er foruroligende af mange årsager. Det er aldrig sket før, at hun har scoret så lavt, lyder det fra chefredaktøren, der mener, at det har noget at gøre med, at prinsesse Madeleine ikke har opholdt sig permanent i Sverige i mange år, og man forbinder hende ikke i så høj grad som tidligere med kongehuset.

– Hoffet burde sætte sig ned og se på dette, siger Lindwall desuden.

Læs mere om: