
Dronning Sirikit er død: Sådan tages der afsked med hende

Thailands dronning Sirikit døde fredag aften.
Hun blev 93 år gammel.

Nu er der nyt om, hvordan nationen skal tage afsked med dronning Sirikit.
Det fremgår af Ritzau ifølge B.T.
Selv om det kun er to dage siden, den thailandske dronning døde, er den et år lange ceremoni begyndt.
Søndag skal hendes lig transporteres til det kongelige palads The Grand Palace i hovedstaden Bangkok.
Her skal dronningen ligge lit de parade det kommende år.
Derefter skal dronning Sirikit kremeres.
Dronning Sirikit var gift med kong Bhumibol Adulyadej fra 1950 til han døde i 2016.
I forbindelse med kongens død sendte dronning Margrethe sine kondolencer, hvori hun blandt andet beskrev, hvordan deres to familier havde et tæt bånd.
Efter sin mands død overtog parrets søn kong Maha Vajiralongkorn, der blev kronet i 2019.
Dronning Sirikit var ikke bare elsket for sin rolle som dronning, men også for sin sans for mode, og hun ansås for at være et stilikon verden over.
Dronning Sirikit har dog siden et slagtilfælde i 2012 holdt sig ude af offentlighedens søgelys.
Foruden sønnen efterlader hun sig tre døtre.
