27. jun. 2013
Af af Mia Qvist Scheelsbeck, Femina, Aller Media

Livsstil - 5 madvarer der giver flad mave

Livsstil - Vandmelon slanker
Foto: AOP
Få ernæringsekspertens bud på nogle madvarer, der slanker på maven...

At have fedt omkring maven er ikke sundt. Det kan faktisk øge risikoen for, at du får forhøjet blodtryk og et højt kolesteroltal, og det kan føre til hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og endda nogle former for kræft.

Mavefedt kan altså føre til en forstyrrelse kaldet metabolisk syndrom, der øger risikoen for hjertesygdomme, slagtilfælde og for at fedtdepoter sætter sig i leveren, siger ernærings- og sundhedsekspert Rovenia Brock, der har taget flere uddannelser inden for ernæring og er blevet kendt i USA via diverse tv- og radioprogrammer, til iVillage.com.

- Mange kvinder er skuffede over at have en mave, der hænger ud over bukserne. Men tag de første skridt mod en flad mave ved at ændre dit tankesæt. Se på mad med andre øjne og vælg den mad, som virker for dig i stedet for i mod dig, siger Rovenia Brock.

Hun forklarer, at man heldigvis både kan træne og spise mavefedtet væk. Her giver hun nogle bud på overraskende madvarer, der giver dig flad mave:

Vandmelon

Denne frugt er rig på lycopen, som øger mængden af en bestemt aminosyre, der booster kroppens fedtforbrænding – også på maven.

Den bidrager også med væske, og så hjælper den også med opbygningen af muskler, siger Rovenia Brock.

Dild

Brug denne krydderurt i fiskeretter, salater, supper og hvad du ellers kan komme i tanke om. Den virker nemlig mod en oppustet mave, og så hjælper den tarmene med hurtigere at nedbryde kulhydrater og proteiner.

Ananas og papaya

De to tropiske frugter har et højt indhold af enzymet bromelin, som virker antiinflammatorisk, mindsker mavefedtet og nedbryder proteiner i maven.

Mynte

Denne lækre krydderurt kan booste din fedtforbrænding. Den får nemlig galdeblæren til at frigøre mere galde, hvilket er en vigtig faktor i forhold til kroppens forbrænding af fedt.

Hvis du har en meget oppustet mave, kan du lave en kop te med 10 maste mynteblade i mælkebøtte-te. Teen kan også drikkes hver dag og bruges i et vægttab.

Mælkebøtterod

Mælkebøtter betegnes normalt som ukrudt – men den kan faktisk bruges til en del. Faktisk kan mælkebøtteroden øger leverfunktionen, hvilket er med til at skylle giftstoffer ud af kroppen og få vand ud af kroppen, som kan give dig en fladere mave.

Drik et par kopper mælkebøtterods-te dagligt.

Kilde: Ivillage.com

LÆS OGSÅ:
Læs på femina.dk, hvordan du let kan spise dig til et lavere blodtryk

LÆS OGSÅ:
Du kan også smide mavefedtet ved at løbe. Få den komplette guide til at løbe 10 km på 10 uger på Femina.dk

Læs mere om: