LIVSSTIL: 8 tips til en mere effektiv morgen
For mange mennesker er hverdagsmorgenerne ganske hektiske. Alle skal have tøj på, havregrynene skal spises, og taskerne skal pakkes.
Men det er faktisk muligt at få nogle ganske effektive og rolige morgener – det kræver bare lidt planlægning. Forskning har nemlig vist, at vores viljestyrke er på sit højeste om morgenen, så derfor kan træning eller oprydning måske være nogle af de ting, man bør få plads til om morgenen.
Laura Vanderkam, som har skrevet bogen ’What the Most Succesful People Do Before Breakfast’, giver her nogle gode råd til, hvordan man får en mere effektiv og god morgen:
1. Planlægning er vigtig. Derfor bør du allerede om aftenen tjekke vejret, pakke tasken, udvælge tøjet og have nøgler mv. liggende klar, så du kan komme ud af døren til tiden.
2. Red din seng. Det kan nemlig virke som en gang udstrækning, som får gang i kroppen, og så er det rigtig rart at komme hjem til et ryddeligt soveværelse.
3. Dyrk motion. Det kan bare være en kort løbetur eller styrketræning i 20 minutter. Det får din krop i gang og giver dig energi og godt humør til resten af dagen.
4. Kig på dine prioriteter. Hvad vil du gerne nå om morgenen? Vil du løbe en tur, så finde løbeudstyret frem om aftenen. Vil du hygge med børnene, så sørg for tid til, I kan se morgenfjernsyn eller andet sammen og drop læsningen af avisen.
5. Vær mindful hele morgenen. Børst eksempelvis tænderne med venstre hånd i stedet for højre, så du hele tiden har fokus på det, du laver i det øjeblik.
6. Gå ud. Få lidt frisk luft og lys – hvis det ikke er vinter og mørkt – for det naturlige lys er vigtigt for din krops velbefindende.
7. Spis godt. Morgenmaden er essentiel. Spis lidt frugt og en portion havregryn, så du har energi til resten af formiddagen.
8. Hav god tid. Sørg for der er lidt ekstra tid til de ting, som går galt. På den måde har du altid god tid og skal ikke stresse ud af døren.
Kilde: Huffington Post