Onsdag, 21. november 2012 — af af Kasper Skov Jensen, Newsdesk, Aller Media

Livsstil - Derfor skal du ikke give dit barn flere penge

Mange børn har let ved at overtale deres forældre til at give dem flere penge end aftalt. Men det er ikke nogen god idé, advarer økonom.

Danske børn har mange ting at bruge penge på: tøj, caféture med venner og veninder, biografbilletter og en masse andet. Derfor kan lommepengene hurtigt være brugt, inden de næste kommer som aftalt fra forældrene. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at det er slut med at bruge penge. Næsten halvdelen af danske forældre giver deres børn ekstra penge uden forbehold, skriver norske NRK.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er en rigtig dårlig idé at være eftergivende med barnets økonomi, mener Nykredits forbrugerøkonom Johan Juul-Jensen. Selvom man som forældre føler, at man hjælper barnet nu og her, virker det omvendt på længere sigt, mener han.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan
Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig? Klik her og læs hvordan

- Som forældre er det ens ansvar, at indarbejde nogle økonomiske principper hos barnet. Man hjælper ikke barnet ved hele tiden at give dem flere penge, selvom man har råd til det. Hvis man bare giver barnet flere penge, svarer det til en ubegrænset kredit. Det kan være svært at sige nej, men man gør faktisk barnet en tjeneste ved at sige nej, siger Johan Juul-Jensen til Alive.dk

Forældrenes ansvar

Det er afgørende for unges videre økonomiske færd i livet, at forældrene tager ansvar. De unge skal opdrages til at have styr på de mest grundlæggende økonomiske principper bag afdrag og renter, mener eksperten.

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!
Få BILLED-BLADET hjem til dig Se alle vores tilbud her!

- Man arver generelt dårlig økonomi og dårlig økonomisk forståelse fra forældrene. Mange af de unge har ingen opsparing til dårlige tider, og deres forståelse af finansielle begreber er ikke ret stor. De er vokset op med velfærdsstatens tryghed i en periode, hvor det har været meget nemt at låne til forbrug, lyder det fra forbrugerøkonomen.

Han opfordrer til, at man som det første hjælper den unge med at lægge et budget, så der kommer overblik over de faste indtægter og udgifter.

- Et budget er krumtappen i en privatøkonomi. Hvis der ikke er styr på det, går det galt, siger Johan Juul-Jensen.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden