Onsdag, 15. maj 2013 - af af Lisbeth Madsen, Newsdesk, Aller Media

Livsstil - Din hund kan forebygge hjertesygdomme

Livsstil hund
Foto: AOP
Overvejer du at anskaffe dig en hund, så viser forskning nu, at der også er helbredsmæssige fordele ved netop hundehold. Især den slags der kræver længere, daglige gåture.

Hundeejere har nemlig generelt et sundere hjerte og kredsløb, og hvis man allerede har hjerteproblemer, så er der større sandsynlighed for at overleve, hvis man har hund, viser en undersøgelse fra The American Heart Association. Her har forskerne analyseret data fra flere tidligere undersøgelser, der viser, at folk, der har kæledyr og i særdeleshed hunde, har en lavere risiko for hjertesygdomme. Det skriver Dailymail.co.uk.

Forskerne mener, at du udover den motion, du får, når du lufter din hund som i undersøgelserne viste sig meget fordelagtigt for helbredet, så kan kæledyr i det hele taget virke afstressende og gøre livet værd at leve.

- Du har måske mere lyst til at passe godt på dig selv, hvis du har et tæt bånd med et kæledyr, og måske har du det bedre med dig selv og er mere motiveret for at leve længere, siger Glenn Levine, der er professor ved Baylor College of Medicine, til Dailymail.co.uk.

Du skal stadig spise sundt

Du skal dog ikke regne med at den hellige grav er velforvaret, blot du anskaffer dig en hund og lufter den to gange om dagen. Der er stadig behov for at leve sundt, og så er det vigtigt, at du overhovedet har lyst til at holde hund, hvis du anskaffer dig en sådan.

- Den primære årsag til at holde et kæledyr er, at du skal have lyst til at give den et kærligt hjem og føle glæde ved dens selskab. Vi er ikke interesserede i, at folk får sig en hund, og derefter fortsætter med at sidde i sofaen og spiser chips og ryger cigaretter og tror, at de kommer til at leve længere, siger Glenn Levine.

LÆS OGSÅ:
Derfor siger dit valg af hund en masse om din personlighed – læs mere på Q.dk

LÆS OGSÅ:
Sommerens frugt og bær beskytter dit herte. Læs mere om hvorfor på Udeoghjemme.dk

Læs mere om:

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden