Onsdag, 20. marts 2013 - af af Mia Qvist Scheelsbeck, Newsdesk, Aller Media

Livsstil - Her er syv ting, du ikke vidste om læbestift

Livsstil læbestift
Læbestift
Foto: AOP
Under anden verdenskrig var læbestift noget af det, der ikke blev sparet på.

Det er i dag ganske normalt for kvinder at bruge læbestift, og der er endda farvetrends inden for læbestift-verdenen, som kvinder forsøger at følge.

Men sådan har det ikke altid været. Læbestift har engang været forbeholdt prostituerede, og du kunne faktisk også blive anholdt for at gå med rød farve på læberne.

Huffington Post har her samlet nogle facts om læbestift, du måske ikke kendte til:

1. Rød læbestift = prostitueret
Under det græske imperium var den røde farve på læberne lig med en prostitueret kvinde. De fleste kvinder gik nemlig ikke med makeup. Prostituerede, der bevægede sig ud på gaden uden den rette læbestift, kunne faktisk blive straffet for at forsøge at ligne en ’rigtig kvinde’.

2. Læbestift afslørede social status
I Romerriget viste læbestiften en persons sociale status Også mænd bar læbestift for at vise, hvor på den sociale rangstige de hørte til.

3. Dronning Elizabeths egen læbestift
Da dronning Elizabeth blev kronet i 1952, skete det med en læbestift, som den unge kvinde havde fået speciallavet, så den matchede hendes outfit. Den mørkerøde læbestift fik navnet ’The Balmoral Lipstick’.

4. Elizabeth Taylors diva-opførsel
Den smukke skuespillerinde elskede sin røde læbestift, og hun ville ikke have, at andre gik med noget lignende. Derfor måtte ingen på hendes filmoptagelser vise sig med rød læbestift.

5. Læbestift under krigen
Under anden verdenskrig var rationer en del af hverdagen – og det gjaldt også for makeup. Men britiske Winston Churchill besluttede, at læbestift stadig skulle produceres som normalt, da han mente, det ville have en positiv effekt på folkets håb og moral.

6. Anholdelse i Kansas
Hvis du gik med læbestift i Kansas i USA i 1915, kunne du faktisk blive anholdt for at ’give et helt forkert indtryk’.

7. Læbestiftens holdbarhed
En læbestift kan faktisk holde mellem 18-24 måneder. Når den begynder at lugte lidt af voks, skal du smide den ud.

Kilder: Huffington Post og Harvard

LÆS OGSÅ: Hvorfor mænd finder den røde læbestift så sexet, på Q.dk

LÆS OGSÅ: Få en guide til, hvordan du får perfekte røde læber, På Femina.dk

Læs mere om:

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden