20. okt. 2013
Af af Mia Qvist Scheelsbeck, NewsDesk, Aller Media

Livsstil – Læger advarer: Sådan må du ikke bruge internettet

https://imgix.billedbladet.dk/media/aopd-139748.jpg
Foto: AOP
Drop at diagnosticere dig selv. Al information på internettet er nemlig ikke lige pålidelig, siger flere læger.

Har du ondt i maven, en anderledes hovedpine eller måske en hoste, du ikke har oplevet før? Så har du formentlig forsøgt at Google dig frem til en diagnose.

Men det er ikke nogen god idé. En ny undersøgelse, som The Information Standard står bag, viser, at fire ud af ti kvinder udsætter at gå til lægen, selvom de har ondt. Og en ud af fire forsøger at finde svaret på internettet, skriver kk.no.

- Folk udsætter lægebesøg af forskellige grunde, men uanset, hvad årsagen er, er vi bekymrede for, at folk i stedet selvdiagnosticerer og selvbehandler. Upålidelig sundhedsinformation kan få alvorlige følger for ens helbred, udtaler Ann Robinson fra The Information Standard, som er en organisation med offentligt tilskud, der overvåger sundhedsinformation og godkender helseforetagender i Storbritannien.

Den pointe har læge Louise Newson fra The Information Standard også.

- Mange af mine patienter har ledt efter svar andre steder, før de kommer til mig. Er informationen pålidelig, kan det være fint, for så kan vi have en mere informativ samtale om behandlingsmetoder. Men hvis de har udsat lægebesøget pga. dårlig information, de selv har fundet, kan det være farligt for helbredet, siger hun.

Hovedpine er ikke altid en hjernesvulst

Det er en tendens, som flere læger kan nikke genkendende til.

- Det er en tendens, at mange tror, det er muligt at ’overtage arbejdet’ fra os læger ved selv at tolke symptomer og stille diagnoser. De store mængder sundhedsinformation af meget varierende kvalitet, som ligger på nettet, og søgemaskiner du kan plotte symptomer ind i, er medvirkende faktorer til en dårlig udvikling på området, forklarer læge og chef ved Lommelegen.no Brynjulf Barexstein.

Ofte ender det nemlig med, at folk fejldiagnosticerer sig selv. For hovedpine er ikke nødvendigvis lig med en hjernesvulst, selvom det kan være et symptom på en.

- Flertallet af os mennesker har hovedpine en eller flere gange i løbet af et vilkårligt år, men de fleste har altså ikke nogen hjernesvulst, sige lægen.

Kilde: kk.no

    Læs mere om: