Livsstil – Makeup tricket du gerne vil kende
Hvis du undrer dig over, hvordan andres makeup kan blive så vellykket, så kender du måske ikke dette trick.
At highlighte er nemlig en teknik, der giver huden en helt anden glød og lethed, hvilket kan gøre en stor forskel.
Makeupartist Hanna Karlsson fra Make Up Store i Oslo peger på, at en highlighter er med til at fremhæve ansigtets bedste træk, skriver kk.no.
Hun guider her til, hvordan man kan bruge highlighteren som et effektivt makeup-redskab i hverdagen:
Man skal bruge en lidt lysere foundation eller concealer til de dele af ansigtet, som skal hightlightes. Gå efter en lidt mat variant og undgå glimmer og glitter, da det let kan blive for meget.
- Brug gerne fingrene og massér produktet godt ind i huden, råder Hanna Karlsson.
Hun forklarer, at det er vigtigt at massere den godt ind i alle retninger, så der ikke bare er en lys stribe i ansigtet. Målet er jo, man ikke skal kunne se, du faktisk har brugt highlighter.
Vil du gerne give huden lidt glød om aftenen, kan du bruge et produkt med lidt shimmer i, men undgå det, hvis du har moden hud, da det har en tendens til at sætte sig i de fine linjer i huden, sige makeup-artisten.
Du kan bruge produkter som foundation, ansigtspudder, øjenskygger, cremeøjenskygger og blush til at highlighte, og så findes der naturligvis også produkter målrettet formålet.
Hanna Karlsson guider dig her til, hvor i ansigtet du kan bruge det gode trick:
- På kindbenet og lidt ud mod tindingen (der hvor benet stikker ud og lige over, hvor du lægger blushen).
- I den indre øjenkrog (for at åbne blikket mere).
- På amorbuen - den øverste del af overlæben. (Det giver fyldigere læber, men har du dun på overlæben, vil highlighteren bare fremhæve dette).
- På brynbenet – lige under det højeste punkt af øjenbrynet.
- På næsebenet – pas dog på, hvis du har meget tendens til en fedtet hud.
- På kragebenet – hvis du har en nedringet kjole på.
- På læggen – hvis du har en kort kjole på og vil have, læggene skal se smallere ud.
Kilde: kk.no