23. nov. 2013
Af af Mia Qvist Scheelsbeck, NewsDesk, Aller Media

LIVSSTIL: Ømhed efter træning kan skade dig

Smerter og ømme muskler efter træning
Foto: AOP
Det er ikke nødvendigvis et godt tegn at være øm i musklerne efter træning.

De fleste kender følelsen af at have ondt i kroppen efter en hård en omgang træning. Og de fleste tager det nok som et godt tegn på, at træningen har virket.

Men det er ikke nødvendigvis et godt tegn, siger Josh Feldman, som er personlig træner ved Crunch Fitness i New York.

For selvom de ømme muskler beviser, at der er arbejdet med musklerne, hvilket gør dem stærkere, er det ikke nødvendigvis et godt tegn på længere sigt, skriver Womenshealthmag.com.

Vedholdenhed er vigtigere

Hvis du til en enkelt træningsomgang træner maksimalt, betyder det, at du typisk er for øm i musklerne til at træne dagen efter igen. Og det betyder faktisk noget. For vedholdenhed er det ultimative mål i forhold til træning.

- Det er meget vigtigere, at du kan træne hver eller hver anden dag i stedet for at træne på fuld skrue en dag og så ikke være i stand til at dyrke motion fire eller fem dage efter det, forklarer Josh Feldman.

Det er altså langt vigtigere at røre sig ofte end at bruge alle sine kræfter på en enkelt træningsgang.

- Ellers bliver det jo fristende at sige: ’Jeg trænede hårdt for et par dage siden, så jeg behøver ikke at røre mig mere i denne uge’. Men sådan fungerer det ikke for dine muskler. De responderer langt bedre, når de konstant bliver rørt – det forebygger mod, de bliver svage og inaktive, siger Josh Feldman.

Husk at sige stop

Spørgsmålet er så, hvordan man ved, at man presser kroppen for hårdt.

Ifølge eksperten er det for hårdt, hvis man begynder at ryste under øvelserne. Det er netop et tegn på, man bliver øm dagen efter. Men noget så simpelt som at føle sig ekstremt træt under anden gentagelse af styrkeøvelserne kan også være et tegn på overbelastning

- På den måde kan du komme tilbage de efterfølgende dage og dermed holde musklerne i gang hele tiden, konkluderer Josh Feldman.

Kilde:Womenshealthmag.com

Læs mere om: