Livsstil - Så mange tager på efterårsferie uden børnene

Foto: AOP
Trods efterårsferien er opstået, fordi skolerne holder ferie, så børnene kan holde fri med familien, så er der mange forældre, der vælger at rejse af sted alene uden børnene, viser ny undersøgelse.

For mange familier står efterårsferien i børnenes tegn med ture i skoven, boller og kakao og forskellige kulturelle arrangementer i børnehøjde. Men for næsten en fjerdedel af børnene bliver ferien holdt uden mor og/eller far. Forældrene tager nemlig ud at rejse i stedet. Det viser en ny undersøgelse foretaget af hotelsitet Hotels.com blandt 1150 danskere.

Det fremgår ikke af resultatet, om det er hele eller kun dele af ferien, der skal bruges på at pleje parfoldet eller venskaber med en ferierejse. Undersøgelsen viser dog også, at 76 procent af forældrene har planlagt at holde ferien sammen med børnene.

Børnene kan hygge med bedsteforældre

At mor og far vægter at have noget alenetid, er da heller ikke nødvendigvis lig med, at børnene ikke holder ferie. At være sammen med andre dele af familien er også afslappende afveksling fra skole og dagtilbud for børnene.

- Når forældrene tager alene på ferie, kan der være mange grunde. Der er mange singleforældre, der vælger at rejse alene, og der er sammenbragte familier, hvor børnene er på ferie med forældrene på skift. Men derudover er det også blevet helt okay, at mor og far tager en lille ferie i tosomhed, mens børnene er hos bedsteforældre eller venner. På den måde får børnene også en ferie, mens mor og far er indlogerede på et parhotel med mulighed for lidt alenetid, siger Yvonne Bonanati, der er senior PR-manager hos Hotels.com.

    Seneste nyt

    Læs mere om:

    Fra forsiden