3. aug. 2013
Af af Tove Falk Olsson og Marion Smith, madogbolig.dk, Aller Media

Livsstil - Sådan indretter du din bolig i palæ stil

https://imgix.billedbladet.dk/storage_1/media/livsstil1.jpg
Foto: AOP
Drømmer du også om silkegardiner, sarte pasteller og masser af plads til sko og tasker?

Indretningsarkitekt Pernilla Engberg har indrettet en palævilla fra 1911 og hende kan man godt blive inspireret af. Stilen er dekadent og eksklusiv med masser af pasteller og lækre tekstiler.

- Jeg har forsøgt at give hvert rum sin egen karakter, siger Pernilla Engberg. Ifølge hende skal man bryde hjemmets firkantede rammer med runde former og få rummets karakter til at træde tydeligere frem.

- Jeg kan godt lide at bruge tekstiler til at bløde noget hårdt op eller møbler med runde former for at bryde med de firkantede rum. Sarte pasteller, skinnende tapeter og en generøs fransk vitrine gør indretningen feminin, siger hun og kommer her med 4 gode tips til indretning.

4 gode tips fra indretningsarkitekten

Vælg funktionelle og slidstærke materialer i god kvalitet. Gerne nogle, der bliver smukkere med alderen som fx læder og træ.

Brug forskellige teksturer og materialer. Det giver spil i indretning.

En god belysningsplan er alfa og omega, når du indretter. Undgå mørke hjørner, og arbejd med mange små lyspunkter.

Det er fristende at male små rum helt hvide, så de virker lysere, men i virkeligheden giver det et gråt udtryk takket være alle skyggerne, så prøv dig i stedet frem med mørkere nuancer.

Læs mere om: