4. sep. 2012
Af af Sandie Winkel/Q

Livsstil - Skønhedsprodukterne du ikke skal spare på

https://imgix.billedbladet.dk/media/billedbladet/livsstil/2012/marts/detteskalduikkesparepa.jpg
Arkivfoto: AOP
Få her tips fra kosmetolog og makeupartist Sandie Winkel til, hvor du skal lægge pengene, når det gælder dit skønhedsarsenal

Det er ikke altid lige nemt at få råd til det hele, og i skønhedsjunglen kan man hurtigt fare vild. Derfor får du her tips til, hvor du skal lægge pengene, når det gælder dit skønhedsarsenal

Her skal du spare:

HÅR:
Hårlak. Det afgørende for en god hårlak er ikke prisen, men at man vælger den holdbarhedsgrad, som er passende til frisuren. Er lakken til opsat hår, kan en lak med kraftigt hold anbefales. Er lakken derimod til langt, bølget hår, skal lakken blot give en smule hold. Det vigtigste er, at hårlakken ikke klistrer.

KROPPEN:
Shower gel. Produktet bliver hurtigt vasket af, så her kan du med god samvittighed være økonomisk. Når du nu ikke skal tænke på penge, mens du bader, så tænk i stedet på miljøet, og skær ned på badetiden.

MAKEUP:
Lipgloss. En lipgloss har som eneste formål at danne et lækkert glansfuldt look på dine læber. Som dagen går, ender en del af glossen på gaflen, på glasset og i mavesækken, så det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse. Spar derfor hér, og brug i stedet tid på at finde en gloss med den rigtige konsistens.

ANSIGTET:
Eksfoliering. Også kendt som peeling eller skrubbecreme. Det kornede produkt fungerer som et mekanisk renseprodukt og bliver efter anvendelse hurtigt skyllet af. Spar gerne her, men sørg for, at produktet ikke indeholder for store korn, da det kan ridse huden.

Spendér:

ANSIGTET:
Serum. Et serum booster virkningen af din dagcreme og indeholder små, koncentrerede molekyler, der trænger længere ned i huden og derfor er mere virksomme. De aktive produkter er altså værd at bruge penge på.

HÅR:
Hårkur. En god hårkur kan forlænge tiden mellem frisørbesøgene, da hårets generelle tilstand forbedres, så dit hår kun ser længere - og ikke mere slidt ud. Brug derfor lidt ekstra penge her - så udskydes salonturen.

KROPPEN :
Parfume. En parfume holder lang tid og er med til at signalere, hvem du er. Køb den flakon og duft, der tiltrækker dig mest, og glem prisen for en stund. Tænk bare på, hvad Chanel no. 5 gjorde for Marylins image!

MAKEUP:
Foundation. Den vigtigste del af din makeup er din hud, da den danner grundlag for resten af farveladen. Få hjælp af en professionel til at matche din hudfarve, for så bruger du meget mindre af produktet, da du ofte kun behøver at dække specifikke områder under øjnene, omkring næsen og lignende.

Læs mere om: