26. apr. 2013
Af af Lisbeth Madsen, Newsdesk, Aller Media

Livsstil: Sluk for din indre kritiker

Indre kritiker
Foto: AOP
Er du din egen værste kritiker, og kan du dårligt komme i tanke om noget som helst pænt at sige om dig selv? Det er der ingen fremdrift i, siger psykologen .

Hvis du har nogle punkter, hvor du virkelig gerne vil forandre dig, så er det ikke selvkritikken, du motiverer dig selv med. Det får dig nemlig til at se fejlene i stedet for mulighederne, forklarer psykologen Tamar E. Chansky, forfatter til bogen Freeing Yourself From Anxiety, til Huffingtonpost.com.

Psykologen fortæller, at alle de negative tanker om dig selv kan ende med at stresse dig. Der er ikke nogen mennesker, der er perfekte, så det handler om ikke at lade din følelse af din egen uduelighed løbe af med dig, når du bliver mindet om, hvor du selv har nogle utilstrækkeligheder.

Her er eksperternes bedste råd til at lægge låg på din egen selvkritik:

1. Hold dig til fakta

Når du tænker negativt om dig selv, er dine tanker ofte overdrevne. Hvis du eksempelvis ser dig selv i spejlet og tænker: ’Jeg er fed og ulækker’, så opfordrer Tamar E. Chansky til, at du omformulerer det til noget faktuelt. Det kunne være, at du mener, at du trænger til at tabe tre kilo, fordi dine bukser er begyndt at stramme. Din næste tanke kan så være, ’Og hvordan opnår jeg et femkilos vægttab?’ Den slags er langt mere konstruktivt.

2. Formindsk problemet

Hvis du træder ved siden af og straks forbander dig selv langt væk, og fortæller dig selv, at du er helt uduelig, så prøv at visualisere, at du har en lille kasse, som du putter problemet ned i, råder Tamar E. Chansky. Og hvis problemet skal kunne være i kassen, så er du nødt til at skrumpe det. Eksempelvis bliver ’Jeg er så dum, jeg har ødelagt min karriere’ så til ’Jeg skulle nok have formuleret den sætning lidt anderledes til mødet’.

3. Tal dig selv som du taler til andre

Tal lige så pænt til dig selv, som du ville tale til din bedste veninde. Hvis hun sidder og er ulykkelig over at have dummet sig til et møde på jobbet, så vil du sikkert prøve at hjælpe hende med at sætte det hele i perspektiv. Det bør du også gøre over for dig selv, hvis du var i hendes sted, i stedet for at piske en stemning op så du til sidst tvivler på, om du overhovedet dur til dit arbejde, forklarer Tamar E. Chansky.

4. Drop perfektionismen

Det er destruktivt at stræbe efter, at alt skal være perfekt. Gør i stedet som direktørerne og de medaljevindende sportsfolk: sats på at handle, lave fejl, rette op, handle, lave fejl og rette op. Det er vejen til succes, forklarer Brené Brown, forsker ved University of Houston og forfatter til The Gifts Of Imperfection, siger til Huffingtonpost.com

Mere om: