8. apr. 2021
Af Majken Munk

Ole Tøpholm skiftet ud: Dette makkerpar skal kommentere Eurovision

Nicolai Molbech og Henrik Milling
Nicolai Molbech og Henrik Milling
Foto: Agnete Schilchtkrull/ DR
Der er mange traditioner forbundet med Eurovision Song Contest. En af dem er for mange danskere, at de skal høre Ole Tøpholms røst, når showet sendes på dansk tv. Sådan bliver det ikke i år.

Når der til maj er Eurovision Song Contest i Rotterdam er det med nye stemmer i kommentatorboksen.

De sidste ni år har danskerne været vant til at høre Ole Tøholm guide dem igennem musikkonkurrencen, men i år er det altså ikke ham, der skal kommentere de tre shows.

Nyt makkerpar

Siden 2011 har Ole Tøpholm, der også er radiovært på P5, kommenteret Eurovision Song Contest, men det er ikke ham, der kommer til at sidde i kommentatorboksen, når semifinalerne og finalen i Eurovision Song Contest i 2021.

https://imgix.billedbladet.dk/w-006_1_1.jpg
Ole Tøpholm har kommenteret alle Eurovision Song Contest siden 2011 for DR.
Foto: Claus Fisker

Det er nemlig radio-makkerparret Nicolai Molbech og Henrik Milling, der bliver årets danske kommentatorer. Det skriver DR.

Nicolai Molbech har før ageret kommentator på musikkonkurrence fra 2008 og frem til og med 2010.

Glæder sig meget

Makkerparret, der blandt andet er kendt for at have radioprogrammet "Fonk! Det er lørdag" på P4 sammen, ser frem til at indtræde i så ikonisk en setting, som Eurovision Song Contest er.

- Det er en kæmpe ære at få lov til at kommentere Eurovision. Det er et fantastisk show, så det er en opgave, der er svær at takke nej til, siger Nicolai Molbech.

Makkerparret glæder sig.

- Vi glæder os helt sindssygt! Det er fuldstændig fantastisk at få lov til at være en del af den her konkurrence, der jo unægteligt er det største musikshow på planeten. Det bliver pissesjovt, siger Henrik Milling.

Nicolai Molbech og Henrik Milling sidder klar til de to semifinaler og finalen i Eurovision Song Contest 18., 20. og 22. maj. Alle tre shows sendes live på DR1.

Læs mere om: