24. maj. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Fantastisk i tv-serie: Frederik viser nye sider af sig selv

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Hanne Juul
Kronprins Frederik har en bærende rolle som royal fortæller i den nye tv-miniserie om rigsfællesskabet. Og Frederik imponerer med sin helt særlige stil.

Kronprins Frederik er et kæmpe hit i en af de to bærende roller som royal fortæller i en ny DR-miniserie, som i dag har haft premiere på DRTV og i DR1 klokken 20.00.

Kronprins Frederik er et hit på Færøerne

Kronprins Frederik er rundt på Færøerne i ”Kongehuset på Færøerne” for at tale med de lokale for at få et indblik i, hvad Færøerne har at byde på.

Også dronningen er fortæller i serien, og mens hun sætter forholdet mellem Færøerne og Danmark i historisk perspektiv, tager Frederik effektivt temperaturen på Færøerne her og nu.

Kronprinsen giver meget af sig selv

I den forbindelse giver kronprinsen også meget selv, og han er åben på en måde, man sjældent har set.

Kronprinsen viser virkelig nye sider af sig selv, når han undervejs byder ind med mange helt private betragtninger og kommentarer.

Frederik fortæller i forbindelse med mødet med en kendt færøsk kunstner og opdagelsesrejsende om sine egne oplevelser på ekspedition på indlandsisen i Grønland, og kronprinsen mindes undervejs også prins Henrik, da der skal smages på den færøske delikatesse søpindsvin.

Og da kronprinsen møder en ung færøsk musiker fortæller han, at han selv har spillet klaver som lille og bliver meget inspireret af musik.

På herlig fisketur

Frederik er også ude at sejle med en lokal fisker, der roser kronprinsen for at være nede på jorden.

Og i den forbindelse får Frederik lavet en særlig aftale med den gamle fisker – kronprinsen lover at vende tilbage sammen med alle sine børn for at tage på færøsk fisketur igen med den gamle seje fisker.

I det hele taget er kronprinsen i sit es, da han er på tv-mission på Færøerne, og de lokale elsker ham for det.

Ligesom de danske tv-seere helt sikkert også gør.

Læs mere om: