13. nov. 2021
Af Majken Munk

Se den skægge video: Puk Elgård savner sine Go’morgen-kolleger

Puk Elgård
Puk Elgård
Foto: Jesper Sunesen
En uge er gået siden Puk Elgård stoppede som vært på ”Go’morgen Danmark”, men denne weekend savner hun alligevel sin vanlige morgentjans.

Søndag meddelte Puk Elgård, at hun stoppede som vært på ”Go’morgen Danmark”.

Den 31. oktober blev altså sidste gang, hun tog en vagt på morgen-tv. Siden da er en uge gået, og nu mærker hun savnet til sine dejlige kolleger.

Skægge kopper

På sin Instagram har Puk Elgård delt en sjov video af kaffebrygningen lørdag morgen i weekenden.

Videoen, som BILLED-BLADET har fået lov at dele, viser, hvordan hun sørger for, at savnet til sine kolleger Steen Langeberg og Mikkel Kryger ikke bliver for svært for hende.

- Man kan da godt savne sine homies sådan en tidlig lørdag morgen, skriver Puk Elgård til videoen, der afslører, at de to weekendkolleger er afbilledet på kopperne.

Uden rutiner

Puk Elgård har arbejdet i otte år som vært på ”Go’morgen Danmark” i weekenderne.

Selv om hun har været glad for det, trives hun ikke i en rutine for lang tid af gangen, derfor valgte hun at tage afsked med programmet.

- Det er svært for mig at være i rutiner alt længe. Jeg lever for udfordringer og opgaver der skal løses. Der ligger mit drive. Ikke i det vante eller i gentagelser. Jeg kan lide at bygge op og få ideer, har hun tidligere fortalt til BILLED-BLADET.

Hvad Puk Elgård nu skal lave, vil tiden vise, men udelukker ikke, at det sagtens kan foregå på skærmen.

Læs mere om: