12. apr. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Så du det i tv?: Spøjst smykke gør noget særligt for dronning Margrethe

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Dronningen Margrethe nyder sine perler, rubiner og smaragder. Men hun er altså også ret begejstret for et sæt billige blå øreringe fra en butik i Gråsten. Øreringene sætter altid dronningen i et særligt godt humør. Det fortalte Majestæten om her til aften på DR 1.

I aften har der været premiere på dokumentarserien “Dronningens Skatkammer” på DR 1.

Kronjuvelerne den ikoniske Marguerite-broche, smaragdsættet, rubinsættet og meget andet ypperligt blev der sat fokus på i udsendelsen "Dronningens Skatkammer" på DR 1 her til aften med dronningen i hovedrollen som fuldstændig fantastisk fortæller.

Dronning Margrethe er vild med blåt plastic

Og nå ja … så blev der faktisk også stillet skarpt på et par billige øreringe fra Matas i Gråsten.

Det sørgede dronningen for med en uhøjtidelig snak om plastic-øreringe af ret god kvalitet.

– De blå øreringe, jeg tror det er over 20 år siden jeg købte dem hos Matas i Gråsten, siger dronningen i tv-udsendelsen og fortsætter.

Øreringene fra Matas
Øreringene fra Matas
Foto: Kongernes Samling

Kommer i sommerhumør af de blå øreringe

– Det er plastic, men det er god kvalitet. Jeg synes selv, de er flotte, de er lækre. De er flot blå. Det er en ærlig blå farve. Jeg holder af at bruge dem om sommeren. For mig er det sådan et rigtigt sommersmykke. Jeg kommer i sommerhumør, når jeg tager dem frem, lyder det fra dronning Margrethe, der bærer både sine plastic-øreringe og de øvrige royale smykker med både glæde og omtanke.

Læs mere om: