
Læs også
Kongehuset oplyser: Dronning Margrethe indlagt på Rigshospitalet
Kongehuset har torsdag eftermiddag meldt ud, at dronning Margrethe er blevet indlagt på grund af en forkølelse.
Tidligere på dagen meldte kongehuset ud, at dronningen var nødt til at melde fra til fejringen af Sankt Lukas Stiftelsens 125-års jubilæum.
Men nu står det altså klart, at dronningen er indlagt på Rigshospitalet.
Hendes nære veninde, Bente Scavenius, udtaler til BT, at hun tirsdag skulle have været sammen med dronningen til noget privat, men her måtte dronningen aflyse.
- Jeg var til noget tirsdag, og der meldte hun fra på grund af forkølelse, men andet ved jeg ikke, påpeger Bente Scavenius over for BT.
Hun håber, at dronningen hurtigt kommer sig igen, lyder det.